BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Diakonhjemschef med ledelsesansvar for forstandere i Danske Diakonhjem
Er du vores nye chef til en alsidig stilling som nærmeste leder og sparringspartner for plejehjemsforstandere i Midt- og Nordjylland? Vi søger en diakonhjemschef, som vil være med til at drive og udvikle Danske Diakonhjem på et tydeligt værdigrundlag.
Som diakonhjemschef bliver du en del af Danmarks største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Danske Diakonhjem driver 46 hjem spredt ud over hele landet, og vi søger en diakonhjemschef, som skal være leder og sparringspartner for plejehjemsforstandere i Midt- og Nordjylland.
Det er et grundlæggende princip i Danske Diakonhjem, at forstandere tager et stort ejerskab i forhold til både drift og udvikling af plejehjemmene, og de har dermed et stort selvstændigt ledelses- og råderum inden for rammerne af værdier, faglighed, kvalitet, medarbejdertrivsel og økonomisk driftsbalance.
Vores diakonhjemschefer varetager den daglige sparring med de enkelte forstandere. Opgaven består i at lede og støtte i forhold til implementering og fastholdelse af Danske Diakonhjems ledelsesstrategi samt hjælpe med at håndtere konkrete udfordringer.
Dit ansvar og dine opgaver
Du bliver den ene af to diakonhjemschefer i Danske Diakonhjem og får ansvaret for forstandere på 20-25 plejehjem og friplejehjem. Du vil have den løbende dialog med forstanderne om trivsel og støttebehov, og dine opgaver vil blandt andet være:
- At indgå i løbende dialog om værdier og kultur, medarbejdertrivsel, faglighed og kvalitet, økonomi og udvikling
- At bistå forstandere i samarbejdet med kommunerne ved deltagelse i samarbejdsmøder, forhandlinger mv.
- At give særlig støtte til nyansatte forstandere for at sikre en god onboarding
- At varetage kortvarig midlertidig ledelse af et plejehjem
Vores to diakonhjemschefer varetager sammen med driftsdirektøren, og ledergruppen ledelsen af Danske Diakonhjem, og du vil indgå i drift og udvikling af organisationen. Dine opgaver vil blandt andet være:
- At indgå i det løbende strategi- og udviklingsarbejde og videndeling i Danske Diakonhjem.
- At indgå i tilrettelæggelse af lederuddannelse, lederkonference mv.
- At bistå med ansættelse og afskedigelse af forstandere i samarbejde med direktøren.
Du skal kunne stille egen bil til rådighed og forvente en del transport i form af fremmøde på de enkelte plejehjem og på hovedkontoret i Vejle.
Din profil og dine kompetencer
Du har forståelse for værdien af forskellighed og lokal forankring og har en tillidsbaseret og inddragende ledelsesstil. Du skal have et højt drive og være stærkt fagligt funderet inden det sundhedsfaglige område og have et stort kendskab til sundheds- og serviceloven og kunne omsætte dette til praksis. Du skal have en god økonomisk indsigt til at kunne rådgive dine ledere til at skabe økonomisk balance. Du skal have gode ledelses- og relationskompetencer og erfaring med at få distanceledelse til at lykkes.
Vi forventer, at du har en relevant lederuddannelse og ledererfaring, og at du har forståelse for ledelse af plejehjem. Du skal være en nærværende leder og evne at spænde over mange forskellige opgaver, der sideløbende kræver opmærksomhed. Vi har brug for en holdspiller, der evner at finde vej sammen med andre, også når det er rigtig svært.
Vi forventer, du er bosat i Midtjylland, så du har en geografisk nærhed i forhold til dit ansvarsområde.
Danske Diakonhjems værdier
I Danske Diakonhjem er det kristne livs- og menneskesyn fundament og afsæt for vores pleje- og omsorgsarbejde.
Grundlaget for vores hjem er, at vi:
- Betragter ethvert menneske som unikt, skabt og værdifuldt
- Styrker det enkelte menneskes identitet og ligeværd
- Respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis
- Imødekommer det enkelte menneskes behov for både fysisk, psykisk, social, kulturel og åndelig omsorg
- Giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere
Vi tilbyder
Vi tilbyder et alsidigt og spændende arbejde i en organisation med kompetente og engagerede medarbejdere.
Der vil være stor fleksibilitet i arbejdet, som vil foregå både på plejehjemmene i dit område og på hovedkontoret i Vejle. Der er mulighed for hjemmearbejdsplads.
Løn og ansættelsesforhold efter aftale i forhold til kvalifikationer.
Som ny diakonhjemschef tager du over fra Mette Toft Thorsen, som er blevet udnævnt som driftsdirektør i Danske Diakonhjem. Du vil få en grundig introduktion og overdragelse fra Mette Toft Thorsen.
Ansøgning
Stillingen ønskes besat den 1. november 2024.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsdirektør Mette Toft Thorsen, tlf.: 2336 4245.
Læs mere om Danske Diakonhjem på www.diakonhjem.dk
Ansøgning og CV samt relevante bilag indsendes senest den 6. september 2024.
Der afholdes 1. runde ansættelsessamtaler den 16. september og 2. runde ansættelsessamtaler den 23. september på Danske Diakonhjems hovedkontor, Skomagervej 11, 7100 Vejle.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Danske Diakonhjem, Skomagervej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092107