Lego hjælper børn udsat for druk i familien

Profilbillede
dato

Blå Kors Danmark leder disse dage efter lokation til deres Barnets Blå Hus, der bliver et fristed for børn med forældre med alkoholmisbrug. Dette tiltag er blevet muligt med en stor donation fra Lego.

Ca. 2.000 børn i Vejle forventes at leve i et hjem, hvor der er alkoholmisbrug. Dette svarer til ca. to elever pr. skoleklasse. For disse børn kan både hverdag, samt det social være en stor udfordring.

Med hjælp fra både Blå Kors Danmark og ikke mindst en stor donation fra LEGO’s Ole Kirk Fond på hele 7,8 millioner, så er det nu muligt hjælpe disse børn.

I øjeblikket ledes der nu med lys og lygte efter den perfekte lokation, hvor dette Barnets Blå Hus kan blive placeret. De mange penge sikrer mulighed for, at dette fristed kan finansieres de kommende fire år.

Et fristed for udsatte børn

Andre steder i Danmark findes et sådant hus allerede. Svendborg, Aalborg, Aars og Frederikshavn er alle byer, der tilbyder ekstra hjælp med Barnets Blå Hus til de udsatte børn og unge.

”Vi håber, at vi bliver klar til at åbne til sommer eller lige efter,” udtaler Christian Bjerre, generalsekretær i Blå Kors Danmark, til Vejle Amts Folkeblad.

Det vil blive et sted, hvor disse børn kan mødes med ligestillede, men i høj grad også et fristed, hvor der kan findes hjælp fra en kyndig voksen. 

Råd og vejledning, støtte og trøst – der er behov for et væld af redskaber til at håndtere hverdagen for disse børn. Det er et af formålene med dette Barnets Blå Hus.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook