Leve spørger, hvad du har brug for lige nu

dato

Så er der nyt fra Leve
Vidste du at egenomsorg er meget mere end bare at tage tid til sig selv…

Men mange har gjort det til endnu en ting, vi skal huske og være gode til. Et punkt på to-do listen, der først må komme når alt det andet er klaret. Når vi har været gode nok, produktive nok, overskudsagtige nok.

Men hvad nu hvis det er helt omvendt?

Hvad nu hvis egenomsorg ikke er noget, du skal have overskud til, men det der giver dig overskud til alt det andet? Ikke belønningen bagefter, men fundamentet indenunder.

Og hvad nu hvis det ikke altid føles blødt, rart og selvkærligt bagefter?

For mange af os føles det faktisk ubehageligt lige efter vi har valgt os selv til. Som skyld. Som dårlig samvittighed. Som tvivl om vi nu var egoistiske. Som uro i kroppen fordi vi blev stående i noget svært, i stedet for at dulme det væk eller fikse det hurtigt.

Så giver det jo mening, at det er svært. At vi udskyder det. At vi hellere tager et bad end at mærke efter.

Så mit spørgsmål til dig i dag er ikke, hvad du burde gøre for dig selv.

Men hvad har du faktisk brug for lige nu, hvis det ikke skulle være pænt, fortjent eller kunne forklares?

Lene / LEVE

Leve er kommerciel partner med VORES By Vejle og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Leves på deres hjemmeside.

Leve

Enghavevej 20, 1., Vejle

21 97 11 ..
Se på kort

åbningstider

Ring og hør nærmere