SF og Enhedslisten har indgået aftale om et teknisk valgforbund for at undgå stemmespild til kommunalvalget i november.
Enhedslisten har ikke været repræsenteret i Vejle Byråd i denne periode, mens SF pt. har tre byrådsmedlemmer.
De vil gerne sikre en ny politik og et borgmesterskifte. Det har både SF og Enhedslisten en interesse i, så det giver ifølge dem god mening, at eventuelt overskydende stemmer kan bruges til at hjælpe et ekstra mandat på vej til et af partierne.
"Vi vil i Enhedslisten gøre alt, hvad vi kan for at sikre et rødt-grønt flertal i Vejle Byråd. Flere års ensidige fokus på stramninger og økonomi skal erstattes af fokus på mennesket, klimaet og naturen. Vejle er en rig kommune, og der er råd til forandringer," siger enhedslistens Lone Johansen.
Væk fra den borgerlige strammerkurs
"Vi er enige om, at velfærd og klima trænger til et voldsomt løft, og det bliver afgørende med et skifte, så vi kommer væk fra den borgerlige strammerkurs og igen kan give borgerne den hjælp, der er brug for og sikre miljøet bedre i fremtiden," udtaler SFs spidskandidat Lone Myrhøj.
Vi er selvfølgelig åbne over for andre deltagere i valgforbundet, udtaler Lone og Lone, der også understreger, at det kræver enighed på visse grundlæggende punkter.
For nærmere info eller uddybning kontakt:
Lone Johansen på 25362801.
Lone Myrhøj på 23308180.