Lyset gik på Vejle Stadion midt under Superliga-kamp

Profilbillede
dato

Halvdelen af lysene på fodboldbanen gik pludselig ud i fredagens store fodboldkamp med bl.a. Vejle Boldklub trods nyligt installeret lysanlæg. Nu kommer Dansk Sportsbelysning på inspektion.

Anden halvleg var i fuld sving og spændingen nåede nye højder, da fodboldkampen mellem VB og AGF fredag d. 25. februar pludselig gik i sort. Halvdelen af lyset på Vejle stadion var gået.

Det er langt fra første gang, at lyset har drillet på stadion. Flere gange har stedet var udsat for strømudfald, hvilket bl.a. gør, at forskellige lyssignaler slukkes.

Vejle Stadion har ellers indenfor det sidste år fået helt nyt lyssystem, der er blevet betalt af Vejle Kommune. Det er dog kun selve lysene og ikke styresystemet, der er blevet udskiftet. De tidligere lys var for svage til bl.a. at kunne sende tv-transmissioner fra banen.

Midt i VB og AGF-kamp
Da lyset gik på halvdelen af banen på stadion, så var det på et yderst uheldigt tidspunkt. Det var nemlig i 2. halvleg af den spændende kamp mellem AGF og Vejle Boldklub.

Heldigvis gik der kun kort tid før lysene atter begyndte at lyse op. Lysene fungerer således, at de langsomt starter op og øger lysstyrken mere og mere.

Belysningen går automatisk i gang, hvis der fx er overskyet. Næste kamp der spilles på Vejle Stadion bliver mod OB den 20. marts.

For at få helt styr på lysstyringen til kommende kampe, så får stadionet nu inspektion af Dansk Sportsbelysning, der skal vurdere om selve styresystemet skal udskiftes til et mere manuelt af slagsen. 

Kilde: Vejle Amts Folkeblad

Seneste på facebook