Magisk fællesskab i Vejle: Harry Potter fanklubben

Foto: Grib tryllestaven, tag bogen under armen og bliv en del af Vejle Biblioteks Harry Potter fanklub.
Profilbillede
dato

Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw og Slytherin: Der er mange børn, der drømmer om at få sat sorteringshatten på og blive medlem af et af de magiske kollegier på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandskab. 

Hvis du også elsker Harry Potter-universet, er der nu åbent for nye medlemmer af fanklubben af Harry Potter, og det koster ikke noget at være med.  

Klubben har hjemme på Vejle Bibliotek, hvor du møde andre fans af Harry Potter-universet. 

Som medlem er du selv med til at bestemme aktiviteterne. Klubben har f.eks. tidligere haft sjov med at lave tryllestave, spille Quidditch, brygge eliksirer og løse gåder i fortryllende Harry Potter escape rooms.

Klubben er for Potter-fans i alderen 9-12 år, og man mødes hver anden tirsdag kl. 16-17. Med mindre andet meldes ud. 

Der er et begrænset antal pladser i klubben. Skriv derfor til Anne fra fanklubben, hvis du gerne vil være med: aenie@vejlebib.dk.

Tid: Næste gang er tirsdag den 16. november 2021 kl. 16-17.

Sted: DIGIzonen, Vejle Bibliotek.

Kilde: Vejlebib.dk