Den 27. februar inviterer Vejle Musikteater indenfor til magisk underholdning for børn og barnlige sjæle. I forestillingen møder du klovnen Jekyll, der via mimik og kropssprog fortæller sin spændende historie.
Paolo Nani er kunstneren bag denne formidable optræden i ’Magiske Jekyll – i fars fodspor’, der er en forløber til stykket ’Jekyll On Ice’.
Her tages kropssprog og mimik til helt nye højder, så lattermusklerne kan blive rørt hos de mindste. Vi følger hans rejse som eventyrlig issælger – en rejse med både fordele og ulemper.
Historien viser også de mindste, at det er muligt at trodse udfordringer. At der er en vej – ved at gøre brug af passion, vilje og lyst.
En eftermiddag med smil og latter
Det er ikke alene en underholdende begivenhed – det er også et stykke med stof til eftertanke til både store som små. Mimikken og de mange fagter er en eventyrlighed i sig selv.
Her kan store som små i familien samles til en spændende begivenhed – lige i hjertet af Vejle og tilmed en optræden, der også kan gå lige i hjertet.
Forestillingen tager en time og er uden pause.
Køb billet her.