Når indehaveren af Malerfirmaet Rundkvist, 43-årige Lars Rundkvist Jensen, rykker ud til en kunde, kan man være sikker på én ting: Han kommer til tiden, og han gør arbejdet færdig til aftalt tid.
Efter Lars Rundkvist Jensen i 1999 stod med sit svendebrev som udlært bygningsmaler i hånden, brugte han de første år som ansat malersvend hos forskellige firmaer i Vejle.
Men drømmen om at få foden under eget bord blev til virkelighed i 2006, da Lars grundlagde sin egen virksomhed, Malerfirmaet Rundkvist.
”Jeg har det rigtig godt med at være en enkeltmandsvirksomhed,” fortæller Lars.
”Jeg har prøvet at have ansatte, for så troede jeg, at vi bedre kunne nå det hele. Men det gik op for mig, at det fik jeg ikke mindre travlt af, så nu vælger jeg bare at sige nej til opgaver, jeg ikke kan nå”.
Når det er Lars, der udfører alt arbejdet lige fra besvarelse af telefonen til aflevering af opgaven, kan du, som kunde, føle dig helt tryg ved aftalerne.
Der er ingen mellemled, al kommunikation foregår direkte med Lars, så der opstår ikke misforståelser eller lignende.
”Jeg har stor fokus på altid at aflevere service i særklasse og fremragende kvalitet, så hver enkelt kunde får det bedste resultat,” garanterer Lars.
Malerfirmaet Rundkvist er hovedsagelig at finde i private hjem i forbindelse med renoveringer, fraflytninger, og rådgivning i det hele taget.
Desuden har han en del opgaver for erhvervsvirksomheder i form af malerarbejde, fuldspartling, opsætning af forskellige vægbeklædninger og så videre i kontorer og andre erhvervslokaler.
Lars har valgt ikke at byde ind ved nybyggerier.
Stor erfaring med maling ved renovering
Uanset om man er i gang med en grundig renovering af hele boligen, eller der blot er tale om renovering af et enkelt rum, så kan Lars hjælpe med maling ved renovering.
Ved renovering er det oplagt at afslutte processen med en omgang maling og derved lægge sidste hånd på værket, så kunden får et flot og indbydende resultat.
Malerfirmaet Rundkvist tilbyder at varetage hele processen fra nedtagning af det gamle tapet til det sidste penselstrøg.
Processen kunne omfatte:
- Fjernelse af gammelt tapet og maling
- Fuldspartling af vægge og loft
- Slibning af vægge og loft
- Opsætning af filt, glasvæv eller tapet
- Maling af vægge – både grundmaling og afsluttende farve
Grundig og effektiv maling ved fraflytning
Ved fraflytning af lejebolig er der et særligt behov for grundighed, og at lejemålet efterlades i ordentlig og god stand til de næste lejere.
Lader man Lars stå for maling ved fraflytning af lejeboligen, er man garanteret en professionel løsning samt et grundigt og kvalitetsbevidst malerarbejde.
Med sine mange års erfaring inden for branchen, har han erhvervet kompetencerne til at levere et flot resultat – hver gang.
Når maling ved fraflytning af lejebolig er udført, får man naturligvis både en kvittering og dokumentation på det udførte arbejde, som man kan vise til udlejer.
Som medlem af Danske Malermestre er Malerfirmaet Rundkvist endvidere omfattet af Danske Malermestres garantiordning, der har til formål at sikre kunderne et håndværksmæssigt korrekt udført malerarbejde.
”Jeg kommer overalt i området Vejle, Jelling, Børkop, Trekantområdet og omegn,” siger Lars.
”De fleste opgaver får jeg via kundeanbefalinger og mund-til-øre metoden, så jeg bruger ikke mange ressourcer på annoncering”.
Når Lars holder fri, er han et udpræget hjemme- og familiemenneske. Med tre børn i alderen 9, 13 og 17 år er der nok at se til.
Ferierne går som regel sydpå i et lejet mobilhome, og da er det meget vigtigt, at der gøres holdt ved steder med internet.
”Jeg har en fornemmelse af, at børnene efterhånden kun vælger at tage med til steder, hvor de kan komme på nettet med deres elektronik,” siger Lars med et glimt i øjet.
“Men de er jo et produkt af den tid, vi lever i”.
Skal du have udført et ordentligt stykke malerarbejde, er der masser af inspiration på Lars’ hjemmeside, som du finder lige her: https://malerfirmaet-rundkvist.dk/