Marianne Petersen stiller op for Socialdemokratiet til KV21

Marianne Petersen stiller op for Socialdemokratiet til KV21
Profilbillede
dato

Blå Bog

41-årige Marianne Petersen stiller op for Socialdemokratiet til kommunalvalget i Vejle Kommune. Marianne er født og opvokset i Vejle.

Hvad betyder din opstillingskommune for dig?
Jeg holder rigtig meget af Vejle. Jeg bor her, jeg arbejder her - og jeg hører til her. Vejle rummer det hele - en skøn natur, en mangfoldig kultur, et foreningsliv med alt, hvad man kan tænke sig, og så har Vejle en unik bymidte med et skønt cafeliv og mange unikke butikker. Også rundt om i hele kommunen er der smuk natur og spændende kulturtilbud. Vejles serviceniveau afspejler i dag ikke, hvor rig en kommune, vi er, men vi skal i fremtiden arbejde for et Vejle for alle uanset alder, etnicitet, handicap og social status.

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi jeg gerne vil være med til at gøre en forskel. Jeg har en stor interesse for socialområdet og for, hvordan man kan sammentænke løsninger, så borgerne får den hjælp, de har brug for, og så de ikke farer vild i systemet. Vi kan gøre det meget bedre - og det vil også give bedre forhold for det personale, der arbejder med borgerne.

Hvad er dine politiske mærkesager?
Mine mærkesager er bedre velfærd, gode forhold for foreningslivet og et Vejle for alle.
Vi skal tilbyde både vores ældre og udsatte medborgere bedre hjælp, uanset om de er voksne eller børn, og vi skal skabe gode rammer for foreningslivet. Foreningslivet skaber de stærke fællesskaber, der er altafgørende at være en del af. Derudover skal vi som kommune skabe et Vejle, alle føler sig en del af - uanset hvor i kommunen, man bor, og uanset alder, etnicitet, handicap og socialt status.
Mine politiske mærkesager går derudover på tværs af de siloer, der er opbygget. For først og fremmest handler det om lige adgang, og det får vi kun ved at turde bryde siloerne ned. Jeg vil derfor arbejde for, at vi indretter vores kommunale system, så borgerne får den hjælp, de har brug for - på én gang.

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
Jeg vil klart og målrettet arbejde på, at vi får én indgang til kommunen, så man som borger oplever en sammenhængende hjælp.

Hvad er dine fritidsinteresser?
I min fritid spiller jeg basket og har i mange år været en del af Vejle Basketball Klub, hvor jeg er træner og sidder i bestyrelsen. Jeg spinner i Club Lido Fitness, som på en gang er et fitnesscenter og et stærkt fællesskab. Derudover laver jeg forskellig andet frivilligt arbejde i Dansk Flygtningehjælp og i andre sammenhænge. Endelig læser jeg rigtig meget og holder af at opsøge kulturen i forskellige sammenhænge, både i teatret, i biografen og på museer i Vejle og andre byer. Og så elsker jeg at være sammen med min familie og mine venner.

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Marianne Petersen