I hjertet af Kolding finder man den kosmetiske speciallægeklinik MediSkin, hvor høj faglighed, naturlige resultater og en tryg oplevelse altid er i fokus.
MediSkin er stiftet af kosmetisk specialsygeplejerske Rikke Hansen og partner Nicolai Kristensen og har på kort tid markeret sig som en klinik, der kombinerer kvalitet, erfaring og personlig rådgivning.
Specialiseret i naturlige resultater
Hos MediSkin tilbydes et bredt udvalg af behandlinger, herunder rynkebehandlinger, fillers, mikrosklerosering af karsprængninger på benene, laserbehandlinger til hudforyngelse og pigmentforandringer samt permanent hårfjerning. Klinikken arbejder målrettet på at skabe naturlige og alderssvarende resultater – altid med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov.
”En kosmetisk behandling handler i høj grad om tillid, tryghed og mavefornemmelse. Derfor tager vi os god tid til hver enkelt kunde, så man føler sig set og hørt,” fortæller Rikke Hansen.
Høj kvalitet og nøje udvalgte produkter
MediSkin er den eneste klinik i Kolding, der forhandler de anerkendte ZO Skin Health-produkter. Produkterne er, ligesom klinikkens øvrige udstyr, nøje udvalgt blandt branchens mest professionelle leverandører. Det er din garanti for en kompromisløs tilgang til både behandlinger og plejeprodukter.
Patientsikkerhed og faglighed i top
Klinikken er registreret ved Styrelsen for Patientsikkerhed og godkendt til at udføre både injektions- og laserbehandlinger. Derudover føres der regelmæssigt tilsyn fra embedslægerne, så kunderne altid kan være trygge ved, at MediSkin lever op til branchens højeste standarder.
Med et erfarent personale, moderne faciliteter og et konstant fokus på kvalitet har MediSkin etableret sig som en klinik, hvor kunderne får en professionel oplevelse fra start til slut.
Læs mere om MediSkin og deres behandlinger på www.mediskin.dk eller besøg klinikken på Facebook.