Vejle dannede rammerne om den nyligt overståede økologikongres, hvor intet mindre 700 landmænd og eksperter samledes for at tale rammer for dansk økologi. Nye politiske krav kræver nemlig, at der tænkes i mere bæredygtig produktion.
Bæredygtighed, Verdensmål og politiske tiltag florerer disse dage i bevidstheden hos den danske forbruger – det samme er tilfældet hos de økologiske producenter.
En lang række lovkrav er også at finde på det økologiske område – lovkrav, der stiler mod mere selvforsyning og bæredygtig økologi her i Danmark.
Og danskerne er vilde med økologi. I 2019 brugte de danske forbrugere således hele 14,1 mia. kroner på økologiske produkter. Nye tiltag for bæredygtighed blev drøftet på økologikongres i Vejle.
Netop overstået økologikongres
Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Landbrug & Fødevarer samt Økologisk Landsforening stod bag den økologikongres, der blev afholdt d. 25. og 26. november på Vingsted Hotel og Konferencecenter i Vejle.
Her var 700 økologiske eksperter i form af landmænd, forskere, rådgivere, studerende samt virksomheder samlet for at få ny viden, sparring, samarbejdspartnere og godt socialt samvær med andre økologer.
Danske politikere ønsker nemlig meget mere økologi i de kommende år. På landsplan er der et politisk ønske om at fordoble arealet af økologisk jord inden år 2030, mindre import af soja samt mere selvforsyning – også i Vejle.