Meningsmåling: Venstre tæt på at beholde borgmesterposten i Vejle Kommune

Foto: Det bliver spændende om meningsmålingen viser sig sand efter den 16. november.
Profilbillede
dato

Det bliver et særdeles spændende kommunalvalg i Vejle Kommune, hvor Venstre i den seneste meningsmåling ser ud til at lægge sig foran Socialdemokratiet. 

Det er Vejle Amts Folkeblad, der har fået Jysk Analyse til at spørge 1009 vælgere hvordan de vil stemme til kommunalvalget 2021. Vælgerne blev spurgt i perioden 1. - 4. november. 

Ifølge meningsmålingen går Socialdemokratiet tilbage fra 30,3% til 28,2%. Venstre rykker derimod tæt på at fastholde borgmesterposten med en øget vælgertilslutning fra 30,3% til 34,6%, sammenlignet med valget i 2017. 

Hvis meningsmålingen viser sig at holde stik d. 16. november, nærmer Venstre og borgmester Jens Ejner Christensen sig det forjættede flertal på 16 mandater ud af 31 pladser i byrådet. Partiet skal dog stadig hente støtte fra fire mandater. 

Omvendt står Socialdemokratiet til at miste to mandater ved valget, mens de nu sidder på 11 mandater i byrådet. Hvis meningsmålingen passer med det endelige resultat, skal partiet have opbakning fra 7 mandater for at sikre sig borgmesterposten. 

Kilde: Vafo.dk

Seneste på facebook