Mit navn er Mikkel. Jeg voksede op lidt udenfor Juelsminde med min mor, mine to søstre og min stedfar. Selvom vi aldrig manglede noget økonomisk, manglede jeg forståelse, kærlighed og omsorg i min barndom. Min opvækst var præget af et voldeligt miljø i hjemmet, hvilket satte dybe spor i mig.
Fra voldsdom til succesI mit voksenliv modtog jeg en voldsdom, men jeg formåede at ændre mit liv og opbygge en succesfuld IT-virksomhed. Det var en tid med store sejre og personlig udvikling, indtil en ulykke ændrede alt.
En kamp mod afhængighed og identitetskriseEfter ulykken blev jeg udskrevet kraftigt smertestillende medicin, som jeg blev afhængig af. Afhængigheden førte til, at jeg måtte skaffe medicinen illegalt, og mit liv smuldrede omkring mig. Jeg kæmpede med vrede, smerter, en identitetskrise, u-diagnosticeret ADHD og et eskalerende misbrug.
Kom og hør Mikkels ærlige og rørende fortælling om, hvordan han navigerede gennem livets op- og nedture, og hvad han lærte på vejen. Arrangementet er åbent for alle, der ønsker at høre en historie om mod, viljestyrke og forandring.
Praktisk information
Dato: Lørdag 1. februar 2025
Tid: Kl. 13.00
Sted: Mariaparken, Blegbanken 9, 7100 Vejle
Entré: 189 kr
Målgruppe: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her