Millionprojekt skal trække folk til byen

Profilbillede
dato

Et ambitiøst projekt med flere års forberedelse tager nu sin begyndelse. Det bliver områdets største hotel, når ejendomsselskabet Select Development A/S føjer endnu 87 hotelværelser til Torvehallerne i Vejle. Dermed får Torvehallerne en kapacitet på hele 161 værelser, flere restauranter og barer samt konferencelokaler – et attraktivt varemærke for byen.

Planlægningen har været undervejs i flere år. Det er et stort og dyrt projekt, der forhåbentlig kommer til at kunne gøre en stor forskel for byens og dens besøgende med nu hele 161 værelser.

Det bliver ovenpå den eksisterende parkeringskælder at selve opførelsen af den nye del af hotellet skal finde sted. 

Hotelovernatninger er ikke blot for erhvervsfolk, men også for kærestepar og fx feinschmeckere indenfor gastronomien, der vælger at gæste Vejle-området.

Områdets største hotel

Det er ejendomsselskabet Select Development A/S i samarbejde med bl.a. ejer og direktør af Torvehallerne samt arkitektfirmaet Arkitema, der står bag det ambitiøse projekt.

Der vil være fokus på kunder med hang til loungemøbler, lækker mad, trendy barer, smuk udsigt og ikke mindst hotelværelser i særklasse placeret centralt nær shopping-muligheder.

Placeringen af den nye bygning bliver på hjørnet af Dæmningen og Fiskergade – en arkitektonisk elegant bygning. Hotellet bliver det største i området og skulle gerne være medvirkende til at trække flere folk til Vejle. 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook