Leif Mortensen
15. september 1948 - 19. juli 2022
Indsendt af: Tina Callesen
Vores hjertevarme far og svigerfar er stille og fredeligt sovet ind på Vejle sygehus tirsdag d. 19. Juli 2022, efter et langt sygdomsforløb. Vi vil altid mindes hans hjertevarme og humørfyldte væremåde, de mange kreative idéer han altid havde, samt alle de gode historier fra bl.a. et langt arbejdsliv som tømrer. Hele familien var samlet til det sidste, hvor han med et smil fortalte om hans første møde med hans livs kærlighed, Ketty. De nåede at fejre guldbryllup og opfostre deres 2 sønner, som aldrig var i tvivl om deres forældres kærlighed til hinanden og til dem. Leif var aktiv ved både Turcyklisterne, i billardklub og med sang i Guldkrog. Vi vil mindes en fantastisk far og læremester, svigerfar og farfar. Hvil i fred kære Leif. Claus og Tina
Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.
Se seneste dødsannoncer i Vejle