D. 4. november starter der nye hold op med Mindfulness lige midt i Vejle. Her har du mulighed for ikke blot at komme ud og nyde naturen, men også at få brugbare redskaber til at håndtere en hverdag med alle dens udfordringer. Forløbet strækker sig over 8 torsdage.
Hverdagen kan let være fyldt med stress og jag. Og selv om en vis smule stress ligefrem kan være sundt for kroppen, så er længerevarende udsættelse for stress langt fra sundt.
Kunne du tænke dig at komme mere ud i naturen og samtidig få mere balance i dine tanker, krop og sjæl, så er det kommende mindfulness-forløb måske lige noget for dig?
Under ledelse af mindfulnessinstruktør Dorthe Broeng kan du nu glæde dig til 8 torsdage med mulighed for at få brugbare redskaber til både krop og psyke.
Stress af i naturen
Det er i naturskønt område i Vejle midtby, at forløbet finder sted. Her kan du sammen med øvrige mindfulness-interesserede nyde godt af både natur og en erfaren og engageret instruktør.
Her vil du i trygge og selvudviklende rammer bl.a. lære, hvordan du bliver din egen bedste ven, styrker din koncentrationsevne og lærer at håndtere stressfyldte tanker.
Mindfulness attituder, din indre kommunikation samt meditation og øvelser er også at finde på programmet. Der er tale om egenbetaling for forløbet.