Moldevej får igen-igen ny pullert

Foto: Vejle Kommune. Pullerten på Moldevej i Vejle.
Profilbillede
dato

Og lad os bare med det samme advare dig. Det kommer til at koste dig 125.000 kr. for en ny pullert plus en smadret undervogn på din bil, hvis du forsøger at køre hen over den.

Det er ikke kun sket en gang. Eller to gange. Det er faktisk sket gentagne gange, at optimistiske bilister har forsøgt at gøre bybussen kunsten efter og køre over pullerten på Moldevej i Vejle.

Ny pullert koster 125.000 kr.

Men kommunen mener det faktisk, når de skriver, at vejstrækningen kun er for busserne. Det er nemlig kun for bussen, at pullerten går ned, og selv om du måske synes, at du kører hurtigt, så kan du altså på ingen måde nå at komme med over, før pullerten igen kører op.

Resultatet? En smadret undervogn på din bil og en defekt pullert, som du skal erstatte. Helt nøjagtigt løber en sådan fætter op i 125.000 kr.

Vejle Kommune vil i den kommende tid via plakater og Facebook-opslag gøre bilisterne ekstraordinært opmærksomme på, at NEJ, biler må ikke køre på strækningen.

Kilde: Vejle Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook