Morten har værksted og dækhotel under samme tag

Foto: Privat. Morten Sjøberg, indehaver af First Stop Vejle Dæk & Udstødning
Profilbillede
dato

Da Morten Sjøberg fik et hint om en ledig mekanikerstilling ved dækcentret, var det først til samtalen, det gik op for ham, hvad stillingen indebar.

“Det var ikke lige dét, jeg havde regnet med”, siger mekanikeren med et smil. Han husker tydeligt overraskelsen, da det gik op for ham, at dækcenteret First Stop Vejle Dæk & Udstødning manglede en bestyrer.

Morten syntes ikke på daværende tidspunkt, at hans kompetencer var tilstrækkelige.
Ikke desto mindre er det til april 12 år siden, at han blev ansat i afdelingen i Vejle.

Et par år efter ansættelsen blev Mortens kompagnon helbredsmæssigt udfordret, og samtlige værksteder skulle `sikres´. Heriblandt det værksted som Morten var ansat på.

Foto: Privat // På Rosas Minde Vej 47 finder du værkstedet og dækhotellet, First Stop Vejle Dæk & Udstødning

Forestilling og virkelighed var ikke at sammenligne

“Det første halve år var svært og udfordrende”, husker Morten, der hentyder til højsæsonen for dækskift. Det var nemlig lige op til sommeren i 2010:

“Der er altid meget at se til i perioden med dækskift. Så snart sommeren er overstået, kommer der lidt ro på, inden travlheden op til vinter melder sig”.

Morten besluttede sig for at købe resten af selskabet i eget navn for nogle år siden, og efterfølgende har han investeret i et såkaldt `dækhotel´ med reolsystem.

“Det var en lidt underlig situation. Vi var jo vant til at ha´ en dialog - og pludselig stod jeg med alle beslutningerne selv”, fortæller Morten og hentyder til det gode samarbejde med sin nu afdøde kompagnon.

“Efter opkøbet af selskabet tænkte jeg umiddelbart, at der måtte være en helt speciel ro på ved at være alene om at bestemme. Men… Virkeligheden var en anden”, lyder det med en let alvor i stemmen.

Foto: Privat // Investeringen og opførslen af dækhotellet blev for alvor igangsat sidste år. Det viste sig hurtigt at blive en succes. 

Selvejet virksomhed i udvikling

I dag har Morten ansat 2 svende og en fejedreng.
Dækhotellet blev for alvor iværksat sidste sommer - og som Morten selv udtrykker det, har han fået det helt ind under neglene.

“Dækhotellet markedsfører faktisk sig selv. Det går simpelten bare derudaf”, fortæller Morten med stor entusiasme i stemmen.

“Som det ser ud lige nu, har vi plads til godt 80 dæksæt mere - ved siden af de 800 sæt, der i forvejen har fået plads i reolsystemet”.

Udover at administrere dækhotellet, driver Morten også et helt almindeligt autoværksted på Rosas Minde Vej 47.
Her tilbyder værkstedet alt inden for normal servicering - skift af toppakning, kobling og andre sliddele - samt eftersyn og skift af bremser, sporing med mere.

First Stop Vejle Dæk & Udstødning er en del af den landsdækkende kæde First Stop, som i alt tæller 35 medlemmer.

Foto: Privat // Entusiasmen og arbejdsviljen er nem at finde hos Morten Sjøberg.

Arbejdsom mekaniker med optimismen i behold

“Jeg ser min fremtid her. Vi kommer til at beskæftige os mere og mere med dækcenteret og selve dækhotellet. Det er en rigtig god niche”, fortæller Morten og tilføjer, at prisen for opbevaring af dæk pr. sæson er 450 kr.

Prisen er inklusiv hjulskift - og der er naturligvis mulighed for tilkøb af afbalancering og sporing i forbindelse med skiftet.

Hos First Stop Vejle Dæk & Udstødning går de meget op i sikkerheden, såvel inde på værkstedet, men så sandelig også for kundernes vedkommende.

“Jeg spørger blandt andet ind til folks køremønstre for at kunne finde den mest optimale dæktype til kundens bil”, fortæller den ærlige indehaver, som samtidigt understreger, at han altid vil kunne se sine kunder i øjnene.

“Vi har rigtig mange gengangere blandt vores kunder. Og nytilkomne, som er blevet anbefalet at bruge os - det betyder utrolig meget for virksomheden”, lyder det fra en stolt fra Morten.

Hvert år mellem jul og nytår, samt ugerne 28, 29 og 30 holder værkstedet lukket.

“Lige såvel som bilerne skal serviceres, holder vi traditionen i hævd med tid til familien”, slutter Morten.

Kontakt Morten for mere info vedr. dækhotellet og læs mere om First Stop Vejle Dæk & Udstødning 

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook