Der er stadig en håndfuld billetter til salg til showet med Niels Hausgaard, når han besøger Vejle Musikteater.
Niels Hausgaard er kendt for at riste den danske tidsånd over sagte ild, tilsat en god portion nordjysk lune. Nu er han klar med et nyt show “Lad det nu ligge”.
Han ved egentlig ikke, hvor mange koncerter, sange og turneer, han efterhånden har lavet. Men det er mange.
Hausgaard synes selv, at tanken om et 50 års jubilæum er morsom og mest for ældre krukker, der tror verden sukker efter at fejre dem.
Men nu kommer han trods alt til Vejle, akkompagneret af pianist og jazzmand Martin Schack.
Hvad kommer showet så til at handle om? Corona, mink eller SMS? Selv siger Hausgaard: LAD DET NU LIGGE!
Du kan købe billet her.
Tid: Fredag den 18. marts 2022, klokken 19.30.
Sted: Vejle Musikteater.