Morten Stisen har en kandidat i økonomi, en MBA og ved generelt, hvordan man styrer en virksomhed.
Hans partner i virksomheden, Simon Petersen, er kok - og har fuldstændig styr på gastronomiens kunst og hvordan man styrer køkkenet sammen med deres dygtige kolleger.
Deres venskab går flere end 20 år tilbage, og siden foråret ´21 har de sammen ejet og drevet cateringfirmaet Nordic Food Service.
Nordic Food Service startede for Simon Petersen som en hobbyvirksomhed i 2015.
Simon havde indtil da været forskellige steder i branchen uden at føle, at driften fungerede optimalt. De samme udfordringer stødte han på i sin nye virksomhed, og hans tanker kredsede derfor omkring, hvad der kunne gøres bedre.
I marts sidste år kom Morten med i Simons projekt.
Nytænkning og nyfortolkning var grundsten, som blev lagt på ny.
En klar strategi og retning blev lagt og så var det bare i gang!
“Nordic Food Service er et cateringvirksomhed, som skræddersyr madordninger til private og virksomheders behov”, fortæller den ene af indehaverne, Morten Stisen.
“Vi leverer dagligt varme og kolde buffeter, diverse salater, færdigretter, frugtfade og osteanretninger. Det er nemt og enkelt, fordi kunden bestiller efter egen lyst”, lyder det med overskud i stemmen fra kokken, Simon.
Foto: Nordic Food Service // En farverig, sund og nærende buffet med smag og inspiration fra hele verden.
Høje målsætninger og kvalitative kerneværdier
Selvom Morten og Simon har vidt forskellige kompetencer, er de 100% enige om at fastholde den meget høje kvalitet i deres madleverancer.
“Kvaliteten på maden er vores omdrejningspunkt og dét, vi vinder på”, understreger økonomen og tilføjer, at uanset stor eller mindre levering, privat eller erhverv, så er kunden altid garanteret en overordentlig kvalitet.
“Madordningerne bestilles online og der kan blandt andet tilvælges frugt, ost og kage. Bestillingerne kan tilpasses efter vegetarer, veganere, gluten-allergikere og andre behov - og ligeledes tilpasses løbende, så der er forskellige serveringer fra uge til uge”, oplyser Simon.
Det er tydeligt at mærke på indehaverne, hvilken gnist og gejst de begge besidder.
Deres udgangspunkt og attitude er fasttømret med en positiv vinkel:
“Det handler om mad. Spændende og indbydende mad af super god kvalitet. Dèn leverer vi. Og vi ved, hvordan mad samler mennesker”, siger Morten og uddyber, hvor vigtigt det er, at kunderne får en tilfredsstillende oplevelse hver eneste gang, altså hver gang!
“Flere af vores kunder fortæller, hvordan deres medarbejdere med stor nysgerrighed efterspørger dagens menu. De glæder sig til at se og smage udvalget - til at samles om en indbydende frokost. Det skinner tydeligt igennem”, fastslår Simon.
Foto: Nordic Food Service // "Mad samler mennesker" er et motto hos Nordic Food Service i Vejle.
Hos Nordic Food Service har Morten og Simon i alt 18 ansatte.
Kokke, køkkenassistenter, ufaglærte, flexjobbere - og ikke mindst, en håndfuld chauffører, som dagligt sørger for at levere maden til tiden.
Leverancen starter fra køkkenet i Vejle.
Kundekredsen, der tæller såvel private som erhverv, strækker sig i området mellem Vejle og Horsens, Uldum, Kolding, Fredericia samt Middelfart.
“De ansatte får en grundig oplæring. Det er en forudsætning for at bevare den gode dynamik - og for at kunne opretholde en høj effektivitet og kvalitet af arbejdet i virksomheden”, forsikrer Simon og tilføjer, at Nordic Food Service i nær fremtid skal udvide sin kapacitet for at imødekomme nye kunders efterspørgsler.
“I takt med efterspørgslen fra stadigt flere kunder, får vi brug for at udvide vores kapacitet. Og det gælder jo både køkken, opbevaring og plads til flere ansatte”, fortæller Morten.
“Vi bevarer dog vores udgangspunkt i Vejle – også når vi skal udvide”, slutter Simon.
Ønsker du mere mad på tallerknen?
Og vil du ikke gå på kompromis med kvaliteten?
Kontakt Nordic Food Service og få et tilbud på catering til dit næste arrangement, faste frokost- eller kantineordninger.