Idræt i dagtimerne er blevet grebet af den gule Tour de France-cykelfeber, og derfor starter de nu ’Mountainbike for alle’ hver mandag kl. 9:30 med opstart den 4. april.
Holdet er både for dig, der aldrig har cyklet mountainbike før og dig, der allerede er blevet vild med mountainbike. På holdet skal der være plads til alle, og derfor er fællesskabet og pauserne undervejs mindst lige så vigtige som cykelturen.
Tempoet bliver sat, så alle kan følge med og bare rolig – du skal ikke ud på halsbrækkende spor i skoven. Holdet kører derimod på cykelstier, grusstier og skovstier, hvor du kommer rundt i Vejles smukke natur.
Praktisk info:
'Mountainbike for alle’ cykler hver mandag fra 9:30-12:00. Du har mulighed for gratis at låne både mountainbike og hjelm af dem.
Fra 9:00-9:30 vil der være mulighed for at få indstillet cyklen korrekt og lære cyklen at kende.
Ruten bliver hver gang tilpasset deltagernes forudsætninger, så alle kan være med. Holdet cykler ud fra Dartklubben Royal på Sjællandsgade 48 og slutter samme sted.
Husk varmt tøj, en drikkedunk og måske en müslibar eller banan, så du ikke løber tør for energi.