Nu skal ansatte ved Vejle Kommune vise coronapas

Foto: Stock Photo.
Profilbillede
dato

Fremover skal Vejle Kommunes 10.000 medarbejdere vise gyldigt coronapas for at møde på arbejde. Kravet blev indført mandag og gælder indtil videre. De ansatte har fået besked om dette via brev.

“Baggrunden for kravet, der er besluttet i direktionen og drøftet i samarbejdsudvalget, er et ønske om at passe på borgerne og hinanden og at bryde de smittekæder, vi ikke kender til” siger Britt Zabel Nielsen til Vejle Amts Folkeblad. 

Kommunen vil dog ikke gå ind og tjekke om den enkelte medarbejder er vaccineret eller ej. Britt Zabel Nielsen siger, at kommunen ikke kan se, om coronapassets gyldighed skyldes en vaccination eller test. Kommunen er kun interesseret i, om man kan fremvise et gyldigt coronapas. 

Vejle Kommune vil desuden indføre de nye restriktioner hurtigst muligt, som blev indført af regeringen på pressemødet onsdag den 8. december. 

Julehyggen for 150 medarbejdere i Spinderihallerne er derfor blevet aflyst, da kommunen følger regeringens anbefalinger. Kravet om coronapas gælder så længe, at corona er en samfundskritisk sygdom, oplyser Vejle Kommune. 

Kilde: Redaktionen