Nu vil Mads hjem fra krigen i en fart

Profilbillede
dato

Sidste uge fulgte vi Mads Longhi fra Vejle, der drog i krig i Ukraine for at hjælpe ukrainerne grundet den russiske invasion. Det var fremmedlegionen, der blev hans valg. Nu har han fortrudt og vil gerne hjem i en fart.

Det var uge ni, at Mads Longhi fra Vejle drog til helt nye og ukendte territorier for at forsvare et folkefærd, som han ikke kendte sammen med en gruppe skandinaviske frivillige i den såkaldte fremmedlegion.

En uge senere vil Mads gerne hjem. Få dage i helvedes forgård har fået ham på andre tanker. Nu står han langt hjemmefra og ønsker intet andet end at være på dansk grund.

Det var dog heller ikke helt den oprindelige plan – at han skulle drage til et fremmed land og risikere liv og lemmer for et fremmed folkefærd, men et opslag på Facebook tog om sig. Pludselig var han på vej til Ukraine.

Et valg med tvivl

Oprindelige ønskede den unge vejlenser at bidrage med bl.a. indsamling til ukrainerne og ukrainske flygtninge. Men pludselig tog sagen en voldsom drejning. Fra indsamler til fuld uniformeret – turen til Ukraine foregik bl.a. i selskab med Avisen Danmarks reporter Emil Jørgensen.

Mads Longhi har bl.a. opholdt sig i byen Lviv. Det bliver også der, hvor han skal samles op af selvsamme reporter for at blive fragtet sikkert hjem igen. Afhentningen foregår ved den polsk-ukrainske grænse. 

Det forventes, at Mads er hjemme på dansk grund igen natten til torsdag. Han var stadig i tvivl, da han drog afsted, men nu er tvivlen væk - nu vil han bare gerne hjem.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook