Den Lave Højskole starter snart ny sæson op. I den forbindelse byder de velkommen til sæsonens første gæst Gittemarie. Hun er "badass" i bæredygtighed, underviser og forfatter.
Arrangementet finder sted d. 2. februar kl. 16:45-20:00 på Bygningen i Vejle.
I 2015 skiftede Gittemarie Johansen modeuge, impulskøb, store bøffer og charterrejser ud med en bæredygtig og plastikfri livsstil. Hun har siden da levet af at formidle bæredygtige tips til folk i alle aldre, både i ind- og udland.
Med zero waste-principperne som fundament bevæger hun sig ud i adskillige afkroge af vores forbrugerkultur, og med en baggrund i kulturforståelse og kommunikation bruger hun især sociale medier til at formidle sine plastikfri budskaber.
Gittemaries passion for bæredygtighed tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser og erfaringer, ikke blot som professionel formidler, men mest af alt som almindelig forbruger.
Du kan tilmelde dig begivenheden på Facebook her.