Oplev Umut Sakarya med Den Lave Højskole

Profilbillede
dato

Onsdag d. 15. december kan du, som 15-29-årig, komme til foredrag med den populære tyrkiske kok Umut Sakarya i Bygningen i Vejle. Denne aften byder på snak om vores samfund, holdninger til hinanden og livsstil. En spændende aften med fællesskab, networking og spisning.

Den Lave Højskole har sammen med Find dit Fællesskab sørget for en række spændende arrangementer for unge i Vejle.

Denne gang er det den populære tyrkiske kok Umut Sakarya, der vil indtage Bygningen med sit helt eget foredrag, der i høj grad kan give stof til eftertanke.

Som tilflytter til Danmark har han selv oplevet et land med stærke holdninger – præcis som han selv er en mand med stærke holdninger.

Foredrag om livet, meninger og mad.

Aftenen kommer således til at byde på refleksion over, hvad tanker man kan gøre sig, men det er også et foredrag om at turde tro på sig selv.

Det handler om at stå ved sig selv og sine meninger. Det handler også om at være tro mod sig selv. Dette og ikke mindst andre spændende input om livet som helhed, men også masser af hemmeligheder fra madlavningens verden bliver her serveret på et ”sølvfad”.

Selv er Umut blandt andet kendt for at deltage i “Vild med dans” samt sine restaurationer i det københavnske. Han lukkede dog for nyligt flere af sine restauranter for bedre at kunne koncentrere sig om Guldkroen og Guldgrillen.

Mon ikke også, der kommer lidt guldkorn til de unge tilhørere denne aften?

Arrangementet finder sted i tidsrummet 16.45-20.00, hvor et væld af øvrige oplæg også er på programmet.

Billetter her: https://billetto.dk/e/den-lave-hojskole-billetter-585580.

Se mere her: https://www.facebook.com/events/273987811202616/?acontext=%7B%22event_action_history%22%3A[%7B%22mechanism%22%3A%22group_featured_unit%22%2C%22surface%22%3A%22group%22%7D]%2C%22ref_notif_type%22%3Anull%7D.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook