Her får du dagens vigtigste nyheder samlet fra Vejle, så du er helt sikker på, at du ikke går glip af alle de spændende ting, der foregår i dit lokalområde!
Vi sørger for, at du altid holder dig ajour med, hvad der rører sig på de sociale medier.
Helt og aldeles forrygende aften med FALDEREBET og DET MUNTRE UBEHAG i aftes. Det Muntre Ubehag udnyttede hjemmebanefordelen til fulde, og havde det store opbud af familie og venner i sin hule hånd, fra første strofe af Simons finurlige, krøllede og humoristiske tekster. Og der blev klappet i takt til bandets livsglade myriade af forskellige rytmer og musikalske genrer, fra start til slut. Desværre var det så meget hjemmepublikum, at en del valgte at gå, allerede inden FALDEREBET kom på scenen. En klar understregning af det aktuelt debatterede problem for landets spillesteder og musikere, at det er svært at få publikum til at udforske nye og ukendte navne. Billetten var jo ellers købt, og efter Det Muntre Ubehags bare 50 minutters koncert, kunne man have fået sig endnu en berigende musikalsk oplevelse. For det var det, det blev. FALDEREBET havde såmænd tiltrukket sin egen lille flok af hardcore fans, der havde rejst hertil fra nær og fjern. Men der blev tale om en regulær arbejdssejr, at få resten hevet med på deres dystopiske rejse, lige efter at være blevet spillet livsglade af Det Muntre Ubehag. Det er imidlertid de færreste, der kan stille noget op imod FALDEREBETS medrivende, insisterende, og nærmest hypnotiske lydmur af hårdtpumpede rytmer. Den mur, som Henrik Berger maler sine symfoniske guitarflader op ad - og den mur, som den karismatiske frontmand, Bo Bech Arwin har sin ryg mod, når han krænger sin lytteværdige lyrik ud, med en nærmest manisk messende vokal. Fra sang til sang, overgav alle sig, én for én. Publikum, såvel som de frivillige i baren. Og da koncerten var omme, var vi alle indfanget i Falderebets menighed, og måtte rejse os for behørig tilbedende applaus. Vi er kun en måned inde i det nye år, men allerede flere AHA-oplevelser, og udsolgte koncerter rigere. Og i aften ser vi frem til endnu et fyldt spillested, med Padlock Chain. 2023 bliver BYGNINGEN's og musikkens år. Jeg kan mærke det! På gensyn /Booker-Bjarne Fotos: Mai-Britt Thomsen
Se opslaget på Facebook