Hos familievirksomheden EBSEN PARYKKER møder man seriøse og grundige mennesker, som sætter en ære i at hjælpe kunderne i en ofte intim situation, hvor respekt, forståelse og faglig tryghed er altafgørende.
I Vindinggård Centret ligger en af Ebsen Parykkers butikker. En virksomhed, der har eksisteret i årtier og hvor fagligheden er helt i top.
”Min far startede frisør- og paryksaloner op for – ja 60 år siden, så der er en vis erfaring på området. Frisørsalonerne blev dog solgt fra for en del år siden og der har siden været 100 % fokus på parykker og toupéer. Det betyder selvfølgelig, at vi kan have et stort udvalg og hele tiden være med i udviklingen og det nye der sker”, fortæller Helle Ebsen, som igennem de sidste mange år har været indehaver af Ebsen Parykker.
Skaber personlighed og livskvalitet
Hårtab kan opleves som et stort handicap, som kan blive en social og psykisk belastning og dermed forringe livskvaliteten.
En paryk, toupé eller anden hårdel, er også en form for hjælpemiddel. Et hjælpemiddel, der har betydning for ens personlighed, identitet og livskvalitet.
Om det er permanent eller midlertidigt, så er det lige vigtigt, og hjælpemidler kræver faglighed og individuel tilpasning.
”Vi gør os meget umage med at finde den helt rigtige løsning, både med hensyn til frisure, farve, stil samt pasformen, som er vigtig. Alt bliver selvfølgelig klippet og rettet til – og man får en grundig rådgivning og vejledning med sig. Parykken eller toupéen skal passe den type, som man er og vi gør os meget umage med, at kunden skal føle sig tilpas og tryg i den situation det er at bære en paryk eller toupé.
Nødvendigt med tidsbestilling
For at opnå den nærværende og grundige rådgivning, er det nødvendigt at bestille tid, når man skal finde en hårløsning hos Ebsen Parykker.
”Vi sætter altid god tid af, så vi kan give kunden en grundig rådgivning og vejledning. Vi har forberedt os, så der er et stort udvalg klar. Udvalget af færdigsyede modeller er i dag så stort, at næsten alle ønsker kan indfries, og tilpasning og vejledning er meget vigtig for at opnå det mest naturlige resultat”.
Ro og diskretion om årsager til hårtab
Hos Ebsen Parykker er det vigtigt med tid, ro og diskretion. Kunderne sidder i et lukket rum, hvilket mange sætter stor pris på.
”Der er forskellige årsager til hårtab; Sygdom, medicin eller genetiske årsager. Og lige svært er det at mangle så stor en del af ens personlighed,” fortæller Helle Ebsen.
”Mange udtaler, at deres paryk er en del af deres medicin og behandling, for den har netop så stor betydning for deres velbefindende.”
Kvalitet og naturlighed
”Alle vores parykker er lavet i ordentlige materialer og der er parykker både i ægte hår og i naturlige fiber.
Nogle er maskinsyede og nogle er håndsyede. Vi hjælper med at tilpasning og eventuel syning, hvis det er nødvendigt. Vi kan sy skridsikkert materiale på for ekstra sikkerhed og fastholdelse, men vi kan også sy noget andet på, hvis man har en sensibel hud. Vi har eget værksted til disse opgaver.”
Foto: Privat // Butikken gennemgik et generationsskifte i 2018, men Eigil har stadig sin gang i forretningen
Det er vigtigt at parykken passer til den enkelte og hårtab kan desværre ramme alle aldre.
”Vores yngste er på nuværende tidspunkt 8 år – en lille fyr der spiller fodbold. Der vælger han at have kasket på, men han ønsker at have hår han kan sætte, ligesom de andre drenge, når han skal i skole”, forklarer Helle Ebsen.
En god placering
Ebsen Parykker ligger i Vindinggård Centret, hvor de deler lokaler med Bandagist Centret, der i Vejle har en stor brystprotese- og lingeriafdeling. Her får man en grundig og erfaren vejledning af Dorte Nørmølle i netop det. I huset er også en fysioterapeut, Kirsten Hedeager, som er specialist i lymfødemebehandling. Lymfødemer kan opstå efter operation eller strålebehandling.
”Vi er godt placeret både for kunder fra Vejle og uden for Vejle og vores kunder kommer fra hele Syd- og Sønderjylland, Fyn og Midt- og Vestjylland. Vi er nemme at finde blandt bygningerne, der ligger rundt om parkeringspladsen, vi ligger nemlig i samme bygning som bageren – og den kan man jo altid få øje på.”
Sydtrafiks buslinie 3 kører ligeledes lige til Vindinggård Centret, og så er der naturligvis handicapvenlige lokaler og ingen trapper.
”Det har meget stor betydning for os at være seriøse og grundige, at have respekt og forståelse for kunden, sådan, at der opstår tryghed og et tillidsfuldt forhold igennem vores faglighed til vores kunder,” slutter Helle Ebsen.
Du kan også besøge hjemmesiden her: https://ebsenparykker.dk