Pippi Langstrømpe kommer til byen

Profilbillede
dato

Mandag d. 8. november kan hele familien nu nyde en underholdende optræden med intet mindre end Astrid Lindgrens legendariske Pippi Langstrømpe. Vejle Musikteater pifter efteråret op med spænding på de skrå brædder med den lille stærke svenske pige, der, i sit farverige og karakteristiske tøj, altid formår at imponere. En oplevelse for store som små.

Vi kender hende alle, den legendariske Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdotter Langstrømpe aka Pippi Langstrømpe. 

Hun er pigen fra de Syv Verdenshave. Pigen med svar på alt. Hun er rap i replikken. Hun gør ofte tingene anderledes. Men hun er bestemt også en pige, som vi alle kan lære noget af. 

”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert,” kendt citat fra Pippi Langstrømpe

Pippi har nemlig mod på det meste – også, hvis hun ikke har prøvet det før. Hun er en optimist. Her er hun i selskab med bl.a. børnene Tommy og Annika.

Udødelig klassiker

Den smilende rødhårede svenske pige er stadig populær, selv om det nu er mere end 70 år siden, at Astrid Lindgren skabte verdens stærkeste pige Pippi Langstrømpe. 

Villa Villekulla, Hr. Nilsson og ikke mindst Kaptajn Langstrømpe er naturligvis også med i historien, der er både sjov og en smule alvorlig. 

Forestillingen er spækket med den kendte musik fra tv-serien fra 1968.

Sted: Vejle Musikteater

Dato: D. 8. november

Tid: Kl. 18.00

Pris: DKK 165-345

Billetter finder du lige her.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook