Populær spise nytårsaften

Foto: Stock Photo. Der er stor forskel på, hvad man vil have at spise til nytår. Torsk hører mere den ældre generation til.
Profilbillede
dato

D. 31. december står menuen på lækkerier for de fleste danskere. Og selv om fisk er en populære spise, så er der stor forskel på, hvad der foretrækkes på tallerkenen.

Oksemørbrad, dyreryg eller måske lidt godt fra havet – meningerne er mange. Dog er fisk i mange afskygninger en foretrukken spise i Danmark på denne årets sidste aften.

Traditionen tro fejres nytårsaften med god mad, men der er forskel på traditioner. Der er også forskel på, hvilken aldersgruppe man tilhører, når det drejer sig om fisk. 

Også hos Havnens Fiskehus i Vejle mærker de den store efterspørgsel efter noget, der er lidt ekstra lækkert på denne aften. De mest populære varianter afhænger ofte af alderen på de kunder, der handler, og budgettet.

Forskel på unge og ældre

Nytårsmenuer består ofte af fx laks, hummer, torsk, pighvar, torskerogn eller østers. Især hos de unge hitter hummer og østers, mens den ældre generation ofte foretrækker den traditionelle torsk.

Der er også stor forskel på prisen. Torsk koster ca. 100 kr. pr. kilo. Torskerogn ender på ca. 240 kr. kiloet. Canadiske hummere har en pris på ca. 450 kr. pr. kilo, mens dansk hummer topper med en pris på 950 kr. pr. kilo. Limfjords-østers er i Vejle også en populær spise. Her ligger prisen på 35 kr. pr. stk. 

Om det bliver dyreryg eller fisk til nytårsaften, må være op til dig – det er blot et spørgsmål om præferencer og ikke mindst pengepungen.

Kilde: Vafo.dk

Seneste på facebook