Rasmus Tantholdt kommer til byen

Foto: Vejle Musikteater.
Profilbillede
dato

D. 28. september kan du komme til et inspirerende foredrag. Den kendte tv-journalist og udenrigskorrespondent Rasmus Tantholdt står for at skulle på Danmarks turné, og turen går også til Vejle. Forude venter et både humoristisk og spændende, men også tankevækkende foredrag. Om dilemmaer, egne grænser og nyhedsværdi. 

Rasmus Tantholdt er en prisbelønnet dansk journalist med mere end 20 års erfaring som krigskorrespondent og reporter på dansk tv. 

Især Mellemøsten, hvor store interessekonflikter har fundet sted, har været hans arbejdsområde. Han har dækket krige i bl.a. Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien. 

Foredraget kaldet ”Det vi så” omhandler de mange oplevelser hans job har budt ham på godt og ondt. Hvad der satte sit præg på hans liv og nyhederne, som vi kender dem.

Et job med dilemmaer

Aftenens foredrag sætter bl.a. fokus på dilemmaer omkring sikkerhed og nyhedsværdi, arbejde på tværs af grænserne og udfordrende situationer, som den danske reporter har befundet sig i over årene.

Jobbet som reporter i konfliktramte områder er ofte præget af modstridende oplysninger, som du som nyhedsformidler modtager fra forskellige kilder.

Her må egen dømmekraft slå til med, hvad der skal rapporteres eller ikke rapporteres.

Glæd dig til et inspirerende foredrag. Et foredrag, der vidner om, hvordan Rasmus Tantholdt har oplevet både svære udfordringer, men også tilfredsstillende øjeblikke under sit arbejde som udenrigskorrespondent. 

Sted: Vejle Musikteater

Dato: D. 28. september

Tid: Kl. 19.00

For mere info, se her.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook