Restaurant Skyttehuset i Vejle er meget mere end et eksklusivt spisested

Foto: Privat. Restaurant Skyttehuset har stor succes med diverse kulturelle arrangementer, der også bringer kendte personligheder forbi Vejle. Her ses forpagteren Søren Riis sammen med Dario Campeotto.
Profilbillede
dato

Hos Restaurant Skyttehuset kan du nyde en gastronomisk oplevelse med udsigt til Vejles smukke natur. Her er opskriften på succes benhårdt arbejde, et højt serviceniveau og lokale, økologiske råvarer. 

På Strandvejen mellem Dyrehaven og Vejle Fjord ligger Restaurant Skyttehuset smukt placeret i Vejles naturskønne omgivelser. Her vægtes gastronomi og den gode oplevelse højt, når gæsterne indtager de historiske og stemningsfyldte lokaler eller nyder en frokost på terrassen.

I dag ejes bygningerne, der rummer den smuktbeliggende restaurant, af Vejle Kommune, men forpagtes til dagligt af 48-årige Søren Riis.

Sammen med sin hustru havde han tilbage i 2006 et forsamlingshus, men da forpagtingen af det daværende Skyttehus gik konkurs, blev parret spurgt om de kunne være behjælpelige med at levere mad til de arrangementer, der var kommet i klemme. Dér fik Søren og hans hustru øjnene op for Skyttehuset og dets potentiale. 

I 2007 gav parret deres bud på Skyttehuset inklusiv hvilket hus, det skulle være, og hvad de ville gøre med huset. Med ønsket om at ville gøre noget noget for selve kommunen, blev det startskuddet til restauranten, som den kendes i dag.

I dag er Skyttehuset meget mere end et spisested. Det er tilmed blevet et kulturhus, der åbner op for al slags kultur. Om det så er foredrag, klassisk jazz, børneteater, Bag om Badehotellet eller de lidt større koncerter

Søren fortæller, at de eksempelvis har haft stor succes med intimkoncerter, blandt andet med etablerede kunsterne som Lis Sørensen og Barbara Moleko, da man som gæst kommer tæt på de optrædende grundet lokalernes størrelse. 

Også i sommerhalvåret kan Skyttehuset mærke en ekstra travlhed blandt de besøgende.  

"Vi har travlt især om sommeren, da vi også har 200 pladser udenfor sammen med vores 60 siddepladser i restauranten indenfor," fortæller Søren Riis.

Restaurant Skyttehuset tager udgangspunkt i klassiske retter med et twist. Har du reserveret bord til frokost, vil du blandt andet kunne bestille retter som stjerneskud, pariserbøffer, østers og kaviar eller lækker, nordisk inspireret smørrebrød med kant.

"Vi tager udgangspunkt i den franske kogebog og metodikken kombineret med de nordiske smage. Vi laver eksklusivt mad, og det er ikke billigt at spise hos os, men det er også det, vi slår på. Det er det, det koster at spise på Strandvejen," uddyber forpagteren. 

"Vi vil gerne bruge ordene unik og eksklusiv om vores restaurant."


Foto: Privat // Menukortet på Restaurant Skyttehuset tager afsæt i det klassiske køkken med et twist af nordisk gastronomi.

Faldt pladask for restaurationsbranchen 

Søren Riis er oprindeligt uddannet købmand og har arbejdet som sælger for Toms chokoladefabrik, der dengang blandt andet også ejede Tørsleffs, som han efterfølgende blev sælger for.

Foruden sin erhvervsmæssige karriere, er Søren en habil pianist og har gennem det meste af sit liv været aktiv musiker. Han kan blandt andet prale af at være pianist for Amin Jensen, og spiller også fra tid til anden under middagene i restauranten.

"Jeg kan ikke undvære at spille, men med mit nuværende job hænger det ikke så godt sammen med de arbejdstider, jeg har. Det kan ikke så nemt lade sig gøre, når jeg er 48 år gammel. Det kunne det, da jeg var 30 år," fortæller Søren Riis. 

Han tilføjer derudover, at der er en helt særlig grund til, at han faldt for restaurationsbranchen. Det var nemlig her, han mødte sin hustru, som er uddannet kok.

"Jeg mødte min hustru i den her verden. Der opstod gnister ude foran komfuret, når jeg havde pauser, og det er også den måde, jeg er kommet ind i branchen, som jeg er faldet pladask for."

Det dagligt er de 14 fuldtidsansatte og 20 afløsere i restauranten, hvoriblandt flere af dem eksempelvis er unge mennesker, der holder et sabbatår. 

Typisk møder de første medarbejdere ind mellem 9 og 10, hvor kaffen bliver sat over efterfulgt af fælles morgenmad for alt personale. Kl. 10 samles de ansatte så til morgenmøde, hvorefter folk typisk arbejder fra 10-18.

"Når der er fester i weekenden, kører vi toholdsskift i forhold til kokkene. Og så har vi  heldigvis nogle friske unge mennesker, som er klar til at servere og stå i baren til ud på natten," uddyber Søren Riis. 


Foto: Privat // Restaurant Skyttehuset er en populær lokation til livets mange fester.

Pandemien ændrede strategien 

Som mange andre brancher har restaurantionsbranchen været hårdt ramt af corona-pandemien, og dét har de også kunnet mærke hos Skyttehuset.

I starten af pandemien var restauranten nødsaget til at hjemsende flere medarbejdere og fik da hjælp til at dække 75% af udgifterne til medarbejderne. 

Søren begyndte derfor at starte op med at lave en masse takeaway, som restauranten stort set levede af på daværende tidspunkt.

"Det var mig og min familie, der lavede takeaway og knoklede røven ud af bukserne. Men pludselig havde vi for høj en omsætning, hvilket betød, at vi ikke kunne få hjælp fra staten til alle de faste udgifter. Og så måtte vi løbe endnu stærkere," fortæller Søren Riis.

Omkostningerne, som Skyttehuset endte med at få udskudt på grund af corona, skal de nu betale. 

"Så det er faktisk nu, at det rigtig begynder for os, og vi skal arbejde igennem," tilføjer forpagteren. 


Foto: Privat // I restaurantens udeområde og på den tilhørende terrasse har de plads til i alt 200 siddende gæster.

Hos Restaurant Skyttehuset har de nogle ganske unikke selskabslokaler, der stammer helt tilbage fra 1858. Med udsigt over parken, der ligger ned til Vejle Fjord og Dyrehaven i baghaven, er restauranten en populær lokation for større selskaber såsom bryllupper.

Ifølge forpagteren selv er det at give gæsterne den bedst mulige oplevelse noget, han vægter særligt højt.

"Jeg får en rus af at give folk en god oplevelse. Jeg ved godt, at det bare er at passe mit arbejde, men for mig betyder det rigtig meget, at gæsterne kommer herfra og har holdt eksempelvis et bryllup, og de så siger, at det var bare livets fest, de holdt hos os."  

Også personalet er ifølge forpagteren med til at sørge for det høje serviceniveau og den gode oplevelse i restauranten.

"Vores kokke og tjenere er hårdføre og melder sig ikke bare syge. Hvis vi har et bryllup, så er det svært at spørge, om vi lige kan rykke det til en anden dag. Mit personale møder op, og så gennemfører de. Vi hjælper hinanden," fortæller Søren Riis og fortsætter:

"At være restauratør er en livsstil. Man må ikke gå op i timerne, men man får et kick af at give andre mennesker en god oplevelse."

Spørger man forpagteren, hvilken oplevelse han har af sin arbejdsplads, er svaret da også klart.

"Rummelig. Vi er en virksomhed med et socialt ansvar. Eksempelvis har vi nogle ansatte, som er kommet skævt afsted på livets vej, og der giver vi alle folk en chance."

"Hvis jeg kan hjælpe med at få et ungt menneske på rette kurs, så vil jeg gerne det. Det er sundt for os alle sammen også for de 'almindelige' medarbejdere, som ikke har haft den store modgang i livet," lyder det fra forpagteren afslutningvis. 

Du kan besøge Restaurant Skyttehuset på Tirsbæk Strandvej 2, 7100 Vejle eller læse mere om stedet på deres hjemmeside her. 

Restauranten har også en facebookside, som du finder lige her.  

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Skyttehuset Vejle // Søren Riis