Gaia søger en inspirerende og fagligt nysgerrig pædagog til børnehaven
Har du lyst til at blive en del af et fagligt stærkt team, hvor du altid har kolleger at samarbejde og sparre med? Har du lyst til at arbejde i et kreativt miljø med glade børn, forældre og medarbejdere? Brænder du for pædagogik i kreative læringsmiljøer? Hvem er du og hvad kan du byde ind med?
Tiltrædelse snarest muligt.
Om jobbet
Vi søger en pædagog, der har lyst til at bidrage til en inspirerende og tryg hverdag for Gaias børn, hvor du som en del af det store Team Gaia samarbejder med kolleger fra både vuggestue og børnehaven om pædagogisk udvikling, planlægning og aktiviteter. Om du er nyuddannet eller har års erfaring betyder ikke så meget, vigtigst er at du har lyst til at bidrage, lære nyt og brænder for det pædagogiske arbejde med vores aldersgruppe.
Den ledige stilling er hos de 3-4årige børn, men Gaias børn er ”vores børn”, så du må meget gerne have pædagogisk interesse i hele aldersgruppen.
Om os
Gaia er en 0-6 års daginstitution. Vi hører hjemme på Uhrhøj, der ligger på en af Vejles bakketoppe. Vi har tæt til både land og by, og i vores nærmiljø findes der skov, haletudsesø og marker.
I Gaia finder du vuggestuen med Blåbær, Hindbær, Brombær og Jordbær og børnehavegrupperne Blommer, Pærer og Kirsebær. I et gammelt og ombygget maskinhuset lige uden for havelågen ligger Æblehuset, hvor vores store Æbler hører hjemme.
Vi har en stor og spændende legeplads, hvor der er masser af muligheder for pædagogiske aktiviteter og børneinitierede lege. Du må gerne komme et smut forbi og se vores legemiljøer ude og inde.
Vi tilbyder dig
I Gaia venter en pædagogstilling i et hus med fagligt dygtige kolleger og en ledelse tæt på. Vi arbejder i teams og derfor står du aldrig alene i en opgaveløsning. Vi er fagligt nysgerrige og udvikler hele tiden på både organisering og pædagogik, altid med udgang i kerneydelsen; vores børn.
I Gaia står vi på et solidt kulturelt fundament. Vores fællesskabsprincipper er en bærende del af vores måde at være sammen på. Principperne gælder for både børn, forældre og medarbejdere.
- I Gaia taler børn, forældre og medarbejdere pænt til og om hinanden
- I Gaia er alle børn, forældre og medarbejdere betydningsfulde i fællesskabet
- I Gaia er fællesskabet en ressource
- I Gaia har alle voksne; medarbejdere og forældre, ansvar for fællesskabet
- I Gaia skal alle børn have venner!
Ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem BUPL og Vejle Kommune
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist d. 12. december 2025. Vi afvikler løbende ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os i Gaia, hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget eller er nysgerrig på os. Du kan ringe på 76818520, spørg efter Anette eller Gitte.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Gaia, Gaiavej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/47b66461-5789-4c1d-93b1-91cb4832e786