Klokken skulle vise sig kun at være lidt over otte, da de første borgere var stimlet sammen og havde dannet en kø udenfor testcentret på Tysklandsvej i Vejle lørdag den 18. december. Som tiden gik og køen af borgere ikke lod til at rykke sig det nærmeste, begyndte der da også så småt, at dukke en tvivl om hvorvidt der egentlig var åbent.
Havde de morgenfriske borgere dog kigget en ekstra gang inde på Vejle Kommunes hjemmeside ville de have opdaget, at teststedet først åbner klokken 9 i weekenderne.
Da morgenvejret da heller ikke havde været det allerbedste, havde nogle af borgerne med familier undervejs som tiden gik med at vente, forladt køen og vendt hjem igen. Da klokken derimod nærmede sig åbningstidspunktet og dørene gik op, kunne de første otte borgere komme ind til test og inden længe var køen af ventende borgere skrumpet ind.
Fejlen der var opstået skulle da også vise sig, at ligge hos testcentret. Her var de nemlig kommet til, at gøre således så borgerne kunne booke tid mellem klokken 7 og 9 den pågældende dag selvom, at testcentret først åbnede kl. 9.
På den igen
Tro det eller ej, så skulle dette vise sig ikke, at være første gang der er gået kludder i uddelingen af testtider hos testcentret i Vejle. Omkring slut oktober start november hvor borgerne havde mulighed for, at komme ind til PCR test uden tidsbestilling først, var samme problem opstået. Her stod der dog blot at testcentret åbnede klokken 7 selvom det først skulle vise sig, at åbne to timer senere.