Rune Bønnelykke stiller op for Nye Borgerlige

Rune Bønnelykke stiller op for Nye Borgerlige til KV-21
Profilbillede
dato

Blå bog

Rune Bønneløkke er 49 år gammel og stiller op for partiet Nye Borgerlige.

Hans fritidsinteresser består af cykling, naturen og kulturlivet i Vejle.

Han har boet i kommunen i 11 år.

Hvad betyder Vejle Kommune for dig?

"Vejle Kommune er min hjemmebane og mit fristed."

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?

"Mit liv har altid været centreret omkring at gøre en forskel, at holde fokus på enkeltheden og samtidig skabe værdi.

Jeg har altid været interesseret i lokalpolitik, og jeg har været politisk aktiv i NB i en årrække, hvor jeg blandt andet har repræsenteret Nye Borgerlige som lokalformand i Veje kredsen, dette har dog været sideløbende med mit virke som koordinator og næstformand for Red Barnets bestyrelse i Vejle Kommune, og mit arbejde som selvstændig.

Det har altid interesseret mig, hvordan man kan blive ved med at udvikle en veldrevet kommune med et sundt og velfungerende lokalsamfund, som vi har i Vejle."

Hvad er dine politiske mærkesager?

"Jeg står blandt andet for:

• Fornuftig beskyttelse af vores naturværdier i Vejle.

• Et fælles ansvar for samfundets svageste.

• Mere tryghed, selvbestemmelse og aktivitet for de ældre og handicappede.

• Mere frihed til skoler, plejehjem og dagtilbud.

• Understøtte og tiltrække private erhvervsdrivende.

• Mindre bureaukrati og en langt bedre dialog med Vejles borgere.

• Øget støtte og hjælp til veteraner og deres familier.

• Et kulturelt værdifællesskab."

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?

"Få en dybere indsigt i de kommunale udvalg, som jeg vil bestride – og kæmpe for alle mine politiske mærkesager."


Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook