Sagsbehandler til Teknik & Miljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Ser du en spændende udfordring i at have ansvaret for tilsynet med de almene boligorganisationer i Vejle Kommune?

Har du erfaringen og idéerne til at kunne bidrage til at videreudvikle vores samarbejde og tilsyn med de otte boligorganisationer, så læs videre her:

 Om jobbet
Som hovedansvarlig for Vejle Kommunes tilsyn med de almene boligorganisationer vil dine væsentligste arbejdsopgaver være
 

  • at være det daglige bindeled mellem kommunen som tilsynsmyndighed og den enkelte boligorganisation
  • ansvarlig for driftstilsyn og dialog med de almene boligorganisationer, herunder regnskabsgennemgang og styringsdialog
  • myndighedstilsyn for de almene boligorganisationer, bl.a. godkendelse af nybyggeri-, renoveringssager eller andre godkendelsessager
  • udvikling af almenbolig området

Dine arbejdsopgaver kan også omfatte analyser inden for området, behandling af klagesager og andre myndighedsopgaver i forhold til de almene boligorganisationer samt udarbejdelse af sagsfremstillinger til Byrådet, Økonomiudvalget eller Teknisk Udvalg.
 Hvem er du?
Det er vigtigt, at du
 
  • har interesse for den almene boligsektor og de almene aktører
  • kan sætte dig ind i komplekst stof, herunder ny lovgivning
  • er i stand til at skabe struktur i dit arbejde
  • evner at arbejde selvstændigt såvel som at indgå i et samarbejde med kolleger med en anden faglighed end din egen
  • har gode skriftlige formuleringsevner

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig, men det vil klart være en fordel, hvis du har relevant erhvervserfaring eksempelvis fra en almen boligorganisation eller fra en anden kommune.

Dine personlige kompetencer vil også blive vægtet højt.
 Vi tilbyder dig
Et godt arbejdsmiljø, hvor du vil indgå i et tæt samarbejde med vores jurister og administrative medarbejdere. Du vil blive en del af et energisk team, som udover at være fagligt kompetente kollegaer også er søde og humoristiske at arbejde sammen med.

Du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver og få mulighed for at videreudvikle vores tilsynsmodel - og hvis du har de rigtige ideer, kan du måske inddrage nye aspekter i tilsynet med boligorganisationerne?

Du vil opleve, at her er "højt til loftet" og opbakning til at bære gode idéer videre. Der er mulighed for at få et stort netværk og for at samarbejde med mennesker med vidt forskellige faglige baggrunde.

En af Teknik & Miljøs værdier er at udvikle de rette kompetencer. Hvis du har
uudnyttet potentiale vil vi gøre, hvad vi kan for at dyrke og udvikle dette potentiale.
Vores arbejdsplads ligger i centrum af Vejle med placering lige ved siden af Vejles
banegård. Der er kantine tilknyttet Teknik & Miljø.
 Om os
Vejle Kommune har fuld fart på udviklingen. Vi har en befolkningstilgang på ca. 2000 borgere om året, nye virksomheder flytter til, og flere boliger skyder op. Teknik & Miljø er en effektiv forvaltning, der går foran i den strategiske og fysiske udvikling i kommunen. Desuden udvikler vi hele tiden den måde, vi leverer service til borgerne på.

Stabene består af 5 afdelinger med i alt ca. 80 dedikerede medarbejdere, heraf 5 ledere. Du vil opleve kompetente og topmotiverede kolleger, som ser sig selv som afgørende medspillere i forvaltningens ambition om at skabe rammebetingelser, der understøtter den strategiske og fysiske udvikling og drift af Vejle Kommune.

Du vil indgå i afdelingen Politik & Jura i Stabene, hvor du også finder Ejendomsadministration, Skadedyrsteamet og politiske dagsordener. Vi er i alt 16 kolleger i afdelingen og har til huse i den administrative del af Teknik & Miljøforvaltningen.

Stabene består desuden af HR, Kommunikation & Support, Økonomi & Analyse, Kørsel & Controlling samt Den Boligsociale Helhedsplan.
 Ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling, arbejdsstedet er Vejle Kommune Teknik & Miljø, Kirketorvet 22 i Vejle. Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2023 eller efter nærmere aftale. Vi opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
 Flere oplysninger
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at tage fat i afdelingsleder Claus Guldbrand på tlf. 29 29 36 22.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest søndag den 22. oktober  2023.

Vi forventer at holde 1. samtale torsdag den 26. oktober 2023 og 2. samtale mandag den 30. oktober 2023.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2360036)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Kirketorvet, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912141

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook