SDU undersøger igen bevægelsesvaner i Vejle Kommune blandt børn og voksne

Foto: Vejle Kommune.
dato

SDU gentager stor bevægelsesundersøgelse: Børn og voksne i Vejle Kommune inviteres til at dele deres bevægelsesvaner i ny kortlægning.

Ifølge SDU’s tidligere undersøgelse ’Danmark i Bevægelse’ gik hele 92% af voksne i Vejle Kommune ture eller vandrede, mens 58% dyrkede fitness eller anden fysisk træning.

Nu gentager universitetet kortlægningen af danskernes bevægelsesvaner. Derfor har 3.284 voksne og 1.970 børn (gennem deres forældres e-boks) i Vejle Kommune modtaget et spørgeskema i dag.

Alle modtagere af spørgeskemaet har indtil den 10. december mulighed for at bidrage med oplysninger om deres egne eller deres børns bevægelsesvaner.

Formålet med undersøgelsen er at afdække, hvad der motiverer, hindrer eller muliggør fysisk aktivitet i danskernes fritid, transport, arbejde eller uddannelse.

Læs mere om undersøgelsen på SDU's hjemmeside for Danmark i Bevægelse

https://www.vejle.dk/da/nyheder/har-du-faaet-digital-post-del-dine-motionsvaner-i-ny-undersoegelse/

Kilde: Vejle Kommune