Det klassiske sildebensmønster har for alvor fundet vej ind i moderne boliger. Hos Trekantens Gulvmester oplever de stor interesse for gulvtypen, der kan skabe karakter i hele rummet – hvad enten valget falder på praktisk vinyl, eksklusivt LVT eller massivt træ.
Nogle gulvtrends kommer og går, mens andre har en evne til at blive ved med at vende tilbage. Sildeben hører til den sidste kategori. Det karakteristiske mønster giver liv til gulvet og kan samtidig fungere i både moderne og mere klassiske indretninger.
Hos Trekantens Gulvmester lægger de mange forskellige typer gulve, men netop sildeben er et populært valg blandt kunderne.
”Sildeben kan ændre hele oplevelsen af et rum. Det giver noget spil og karakter, og samtidig findes der i dag så mange muligheder, at man kan vælge løsningen efter både udtryk og hverdag,” fortæller de hos Trekantens Gulvmester.
Vinyl og LVT gør sildeben praktisk
For dem, der gerne vil have sildebenslooket kombineret med en nem hverdag, er vinyl en oplagt mulighed. Det er slidstærkt, behageligt at gå på og nemt at rengøre – egenskaber, der blandt andet gør det velegnet til hjem med meget aktivitet.
Et andet populært valg er LVT, Luxury Vinyl Tiles. Her får gulvet et ekstra naturtro udtryk, der kan komme tæt på udseendet fra ægte træ. Samtidig byder LVT på høj slidstyrke og komfort.
”Mange vil gerne have det eksklusive udtryk fra sildeben, men ønsker samtidig et gulv, der er praktisk. Her er vinyl og LVT rigtig interessante løsninger,” lyder det fra gulvfirmaet.

Massivt træ til den klassiske løsning
For andre er der ingen vej uden om den ægte vare. Massivt sildebensgulv består af hele træstave og giver et naturligt og tidløst udtryk, hvor variationerne i træet er med til at gøre hvert gulv unikt.
Det massive gulv kræver mere vedligeholdelse, men til gengæld kan det slibes og behandles flere gange gennem sin levetid.
Hos Trekantens Gulvmester hjælper de kunderne med at finde den variant, der passer til både rummene, stilen og behovene – og sørger efterfølgende for montering, slibning og overfladebehanling.
Mandag - Fredag: 07.00 - 19.00
Lørdag - Søndag: 09.00 - 16.00