Skibet IF tog sejren i sidste minut i Serie 2

Foto: Henrik Larsen.
Profilbillede
dato

En slutspurt og et rødt kort blev søndag formiddag afgørende, da Skibet IF var på besøg hos Vejle FC, i Serie 2. 

Spillet på banen blev i høj grad præget af vejret, hvor en regnvåd bane aldrig er nem at spille på, men til syvende og sidst trak drengene fra Skibet sejren i land. Efter kampen er cheftræner, Henrik Larsen, glad for sejren:

"Jeg er tilfreds med sejren. Vi lagde et højt pres og i lange perioder var det spil til ét mål."

En gylden slutspurt
Da kampen havde rundet 88 minutter stod hjemmeholdet fra Vejle FC til at tage alle tre point; men et selvmål og en kasse af Patrick Boel Gregersen gjorde, at det pludseligt var Skibet IF der kunne løbe med sejren. 

 
Foto: Målscorer Patrick Boel Gregersen Kilde: Henrik Larsen

Sejren betyder, at Skibet IF lægger pres på Brande IF og Erritsø GIF, som de kæmper om oprykning med. Næste opgave for Skibet IF er søndag den 10. oktober, hvor de møder Fredericia KFUM.

Kampens resultat: Vejle FC - Skibet IF 2-3

Kilde: Henrik Larsen cheftræner

Seneste på facebook