Lyntest på Nørremarken var åben for sidste gang søndag aften og samtidig vil PCR-test blive flyttet og lagt sammen med Vaccinationscenteret på Dofovej 2B.
I den nærmeste fremtid vil der ske store ændringer med test for corona.
Lyntest i Nørremark Centret 10 havde som nævnt sidste åbningsdag søndag 27. februar.
Alle øvrige steder med lyntest lukker fra og med mandag 7. marts.
Det gælder lyntest i både Filtenborg, Give, Børkop og Egtved.
Det betyder i praksis, at søndag d. 6, marts er sidste dag, hvor du kan få en lyntest i Vejle Kommune. Det samme gælder resten af Danmark.
I fremtiden opfordres alle, der ønsker at blive testet, til at bruge en selvtest.
Dofovej 2B – PCR-test og vaccinationscenter
Fra tirsdag d. 1. marts har Vaccinationscentret og PCR teststedet samme adresse på Dofovej 2B.
Det betyder også, at der sker ændringer i åbningstiderne, så de er det samme for PCR-test og vaccination.
Mandag – onsdag – fredag kl. 8 - 16
Tirsdag – torsdag kl. 10 – 18
Lørdag – søndag kl. 9 – 17
Der skal fortsat bestilles tid til PCR-test, mens der både er mulighed for tidsbestilling og drop-in til vaccination.