Søren Peschardt stiller op for Socialdemokratiet

Foto: Søren Peschardt. Søren Peschardt stiller op for Socialdemokratiet til kommunalvalget.
Profilbillede
dato

Blå bog

Søren Peschardt er 57 år gammel og stiller op for Socialdemokratiet.

"Med fuldtidsarbejde og politisk engagement er det en super kontrast og en sand lise at opholde sig i naturen, hvor jeg holder af at gå, løbe eller at cykle. Derudover deltager jeg ofte og aktivt i vores foreningsliv."

Han har altid boet i Vejle Kommune. Han er født og opvokset i Egtved og har boet i Vandel. Efterfølgende er han flyttet tilbage til Egtvedområdet, men nu bor han i vestbyen i Vejle.

"også her er skønt!"

Hvad betyder Vejle kommune for dig?

Den betyde bare rigtig meget – vi har en dejlig kommune, men det kræver politisk mod og hårdt arbejde at fastholde og udvikle alt det særlige, vi kan og har.

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?

Fordi jeg ved, at jeg kan gøre en positiv forskel.

Hvad er dine politiske mærkesager?

At skabe en god og visionær kommune til gavn og glæde for alle vi, der bor her.

At levere god og ordentlig hjælp og pleje til de, der har behov.

Vores natur og vores forenings- og kulturliv er det, der holder os sammen – det skal yderligere prioriteres. På klimaområdet skal vi som kommune i langt højere grad gå foran, og samtidig skal vi gøre det endnu lettere for vores medborgere at træffe klimarigtige og bæredygtige valg.

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?

Jeg vil sikre mig, at vi bruger vores fælles kræfter allerbedst muligt og stopper den ensidige fokus på vækst for vækstens skyld. Tilflytning og befolkningstilvækst skal ske afbalanceret og fornuftigt - servicetilbud og infrastruktur skal følge med.

Jeg vil sikre ramme for det gode liv – både arbejdsliv og hverdagsliv.


Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Søren Peschardt