Arbejdsskader, sportsskader, overbelastning, genoptræning, behandling mod spændingshovedpine: Kim Dahl Palm fra Vejle Sportsmassage giver individuelle behandlinger, der tager nøje udgangspunkt i hver enkelt klients behov.
“Det er ikke kun wellness massage. Det er sportsmassage, som går i dybden," fortæller Kim, mens han understreger, at klientens faktuelle problem først og fremmest må centreres, hvorefter en behandling kan igangsættes.
“Det er enormt vigtigt, at jeg kan mærke og læse mine klienter. Der er mange hårfine balancer, som fra klientens og min side skal mestres”, tilføjer Kim, som sætter sig grundigt ind i, hvordan han på bedst mulig vis kan hjælpe folk tilbage til en funktionel hverdag.
Kim er uddannet sportsmassør. Han har et stort kendskab til sportsskader og behandling af samme. Sportsskaderne er ikke kun dem, hvor man enten vælter, vrikker om eller falder.
En sportsskade er heller ikke nødvendigvis opstået akut. Det handler på sin vis også om restitution. Eller ret beset: mangel på samme.
Skaderne, som Kim dagligt ser, kan være opstået, fordi kroppen, eller en muskel, ikke har haft tid til at restituere efter endt træning.
Hvis træningens intensitet har været høj og/eller med mange gentagelser - måske endda fokuseret på ét bestemt område – har kroppen simpelthen ikke nået at finde hvile, inden den igen er blevet udsat for belastning.
Dén slags skader kræver ikke blot hvile, men også en helt nøjagtig tilrettelagt genoptræning. Og det er hér, den uddannede sportsmassør kan hjælpe dig på rette vej.
Foto: Frederik Maj // Kim er uddannet professionel sportsmassør og tilbyder en individuel og personlig behandling.
Ikke kun sportsskader, der kræver behandling og rådgivning
Grundet de sidste par års pandemi - og et øget antal af hjemmearbejdende lønmodtagere - er de ergonomiske skader eksploderet. Siddeskader, spændingshovedpine, ømme skuldre og stive nakke. Blot for at nævne nogle stykker. Og årsagen er ofte den samme:
“Folk arbejder under markant ændrede forhold. Ændringerne medfører skævheder og overbelastninger - og skaderne, der opstår, kommer snigende."
"Selvom de fleste er vant til at sidde i timevis og arbejde ved computeren på kontoret, så er lænestolen eller den bløde sofa hjemme i privaten langt fra lige så ergonomisk som eksempelvis kontorstolen, hæve-/sænke-bordet og den slags,” konstaterer Kim, som i en periode har sat ekstra tid af for at lave såkaldte firmaaftaler.
Firmaaftalerne, som blandt andet omhandler personalepleje og forebyggelse af arbejdsskader, er blot et par eksempler på, hvordan man kan optimere arbejdsmiljøet og de ansattes helbred, velbefindende samt arbejdsindsats.
“Det allermest fornuftige er at forebygge og imødegå eventuelle problemer. Er skaden allerede opstået, skal omfanget minimeres," forklarer Kim, der betragter arbejdspladsen som en helhed, hvor essensen i at opretholde en sund og stærk stab, betyder færre arbejdsskader og sygemeldinger blandt de ansatte.
“Langt de fleste arbejdsskader kan tages i opløbet, men det kræver vejledning, indsats og ikke mindst tillid til behandleren," understreger massøren, som udover at tilbyde behandlinger også underviser i ergonomi.
“Jeg oplever desværre alt for tit, at borde, stole og andre arbejdsredskaber ikke er indstillet korrekt til den enkelte bruger. Og så kan man jo tydeligt se for sig, hvordan kroppen med tiden vil reagere, når den står eller sidder i en forkert stilling 6-8 timer om dagen," lyder det med bekymring i stemmen.
Foto: Frederik Maj // Vejle Sportsmassage har adresse på Strandvejen 59A, 7120 Vejle Ø.
Firmaaftaler og andre fremtidsmål
Ønsket om at udvide sin virksomhed - og på den måde kunne tilbyde og tilrettelægge faste aftaler hos de lokale virksomheder - kræver flere hænder. Flere behandlere.
Kims kalender er fyldt godt op. Og lige nu er han, som han selv udtrykker det: alene ombord.
Han har lagt utrolig megen vægt på at give sin virksomhed et personligt præg, men han er også overbevist om, at én eller 2 nye medarbejdere, der besidder de samme kompetencer som han selv, vil være med til at styrke konceptet.
Kim er ikke fortaler for mange gentagne behandlinger. Han går derfor målrettet efter at finde kvalificerede sportsmassører, som ser den samme vigtighed i individuel tilrettelæggelse af behandling, træning og restitution.
“Tid og kvalitet hænger unægteligt sammen. Og med et indblik i, hvordan man varierer træningen, giver vi klienterne de bedste forudsætninger for at forebygge skader - og komme succesfuldt i mål med den rette vejledning og træning,” konstaterer massøren, der endnu engang er gået et nyt og spændende år i møde.
Læs mere om Vejle Sportsmassage, Kims tilbud og behandlinger her.