Støvsuger Experten: Privatkunderne er lige så stille forsvundet

Profilbillede
dato

Støvsuger Experten flytter nu til Vejle, hvor han åbner værksted og lager i Vinding. 

Virus har sat sit præg på bybilleder rundt omkring i Danmark, og for butiksejer Claus Lindegaard må det blive til en ny placering ved Vejle.

År 2020 og 2021 har budt på mange restriktioner grundet en virus, der ikke alene påvirker befolkningen, men også har sat mange virksomheder under pres – ikke mindst økonomisk.

Også butiksejer Claus Lindegaard, der i flere årtier har drevet Støvsuger Experten i Fredericia, må se sig slået af en virus.
Privatkunderne er blevet færre og færre. Forretningen rykker derfor op og satser på Vejle-området.

Lange dage med minimalt salg har gjort, at der sadles om.
Nu skal der ikke længere drives butik i traditionel forstand med lange åbningstider, men derimod satses på salg og god service ud af huset.

Lukker efter 33 år

Lidt udenfor Vejle på Karetmagervej 19B i Vinding kommer Støvsuger Experten nu til at have værksted og lager.
Forretningen består i høj grad af erhvervskunder, så det at flytte har også givet Claus Lindegaard en vis grad af frihed.

Nu er lokalerne lejet, og der er ingen butikstider, der skal passes på samme måde.
Antallet af erhvervskunderne er vokset gennem årene.
Og selvom butikken i Fredericia nu er lukket efter 33 år, så er arbejdsglæden der stadig.

Claus Lindegaard kører nu ud til kunderne – både de private og virksomhedskunderne.
Her koster det ikke ekstra at få god service for indimellem skal støvsugerne repareres.

Det klares med godt humør trods lukning af butikken.

Kilde: Vejle Amts Folkeblad

Seneste på facebook