Du kan stadig nå at se denne spændende udstilling i Økolariet, inden den tages af programmet i slutningen af november.
Klimaudstillingen hedder “Verden varmer op”. Det er en sanselig udstilling, hvor du ved hjælp af dine sanser kan få mere viden, om hvorfor klimaet forandrer sig, hvilke konsekvenser det har, og hvad vi kan gøre for at forebygge og tilpasse os.
Du kan f.eks. træde ud på en isflage, dykke ved koralrevet, eller stå midt i en skovbrand, hvor du kan mærke varmen på egen krop.
Kom og bliv klogere på klimaforandringerne og mulige løsninger, der er fri entré til udstillingen.
Tid: Sidste dag er tirsdag den 30. november 2021, kl. 10-16.
Sted: Økolariet, Dæmningen 11, Vejle