Motiveres du af at arbejde sammen med nogle af landets skarpeste kolleger indenfor energiteknologi? Kan du optimere struktur og effektivitet i vores indkøbsprocesser? Og er du en resultatorienteret indkøber, der skaber gode kommercielle resultater? Så er det måske noget for dig at blive strategisk indkøber hos Exodraft Energy A/S.
Hos Exodraft Energy i Vejle opretter vi nu en ny stilling til en strategisk indkøber, der kan lede alle processer relateret til indkøb af materialer til produktion og projektafvikling af vores energitekniske løsninger fra start til slut. Du får ansvar for både leverandørvurdering, kontrakter, planlægning og det daglige indkøb – og indtager dermed en nøglerolle i virksomheden med reference til vores Group Sourcing and Logistics Manager.
Din mission er dels at sikre, at vores produktion og projekter kan afvikles uden ophold, og dels at sikre et målbart og kommercielt optimeret set-up på materialer, komponenter og services inden for områderne varmepumper, rørsystemer, varme- og køleanlæg, elkedler og pumpestationer til bla. fjernvarme og industri.
Stillingen kombinerer indkøb og teknik, så du skal have den nødvendige tekniske indsigt. Virksomheden drives efter en stage-gate model for projekter, hvor du vil få ansvaret for indkøbsdelen og for at sikre at indkøbsaktiviteterne understøtter Exodraft Energys forretningsstrategi, projekter og vækstmål.
Dine opgaver bliver:
- Håndtere indkøbsordrer i tæt dialog med projektafdelingen og sikre korrekt afstemning, så leverancer matcher behov og specifikationer
- Varetage hele processen omkring indkøbsordrer – fra oprettelse og opfølgning til ordrebekræftelse – med et ”hunter”-mindset for at sikre rettidig levering
- Optimere og udvikle indkøbsprocesser, så Exodraft Energy får mere værdi for hver krone.
- Bidrage til vedligeholdelse af Approved Vendor List (AVL) samt benchmarke produktkategorier på tværs af leverandører for at sikre konkurrencedygtige priser
- Arbejde systematisk med gennemsigtighed og kontrol i projekt- og indkøbsprocessen
- Opbygge og udvikle stærke leverandørrelationer samt forhandle optimale betingelser
- Bidrage til analyse af indkøbsdata og markedsforhold for at identificere forbedrings- og besparelsesmuligheder
- Samarbejde med projektorganisationen, serviceafdelingen samt Group Sourcing
- Bidrage til at sikre bæredygtige og ansvarlige indkøb, herunder fokus på CSR og risikominimering i forsyningskæden, som også vores kunder i stigende grad kræver
Din faglige profil:
- Relevant uddannelsesbaggrund eller tilsvarende relevant erfaring med teknisk indkøb
- Minimum 3+ års erfaring fra lignende jobfunktion i teknisk indkøb med gode resultater
- Erfaring med serieproduktion og projekter – gerne indenfor industrielle varmepumper/køleanlæg/pumpestationer
- En kommerciel tilgang til indkøb ift. forretningens resultater
- Stærke færdigheder i MS Office 365, især Teams/Sharepoint og Excel, samt aktivt brug af IT til at understøtte processerne
- Gerne erfaring med ERP-systemer og indkøbsstyring heri
Din personlige profil:
- Du har et højt energiniveau og personligt drive
- Du er nysgerrig, engageret og god til at dyrke relationer og netværk
- Du har stærke kommunikationsevner på skrift og i tale
- Du trives i en rolle, hvor du får mulighed for at skabe værdi sammen med resten af organisationen
- Du er vedholdende, resultat- og løsningsorienteret både som holdspiller og når du arbejder selvstændigt
- Har du erfaring med at køre indkøbsprocesser efter LEAN principper, vil det være en fordel
Vi tilbyder:
- Gode og kompetente kolleger og et dedikeret team, der lægger vægt på samarbejde og sparring
- Fleksible arbejdstider og sund balance mellem arbejde og fritid
- Personlig og faglig udvikling, inkl. besøg på messer/kongresser
- Et veltilrettelagt onboardingforløb og træning i vores systemer og processer
- En attraktiv lønpakke, inkl. pension og sundhedssikring
Nysgerrig?
Har du interesse i jobbet og mener du, at du er den rette kandidat, så kontakt vores HR-Partner Proces Support A/S, Per Schorling, på mobil +45 2332 5825 for en kort vurdering af din profil ift. jobbet, eller gå ind på linket herunder og upload dit CV og en kort motiveret ansøgning. Alle henvendelser behandles naturligvis med fuld diskretion.
Om Exodraft Energy A/S
Exodraft Energy A/S er en del af Exodraft Group A/S, og vi producerer tekniske løsninger og intelligente systemer der har til formål at optimere vores kunders energiforbrug til gavn for både miljøet og vores kunders forretning.
Exodraft Group består i dag af 3 divisioner, Exodraft Solutions, Exodraft Energy og Exodraft Climate, har en ambition om at være markedets mest effektive og troværdige optimeringspartner, som bygger broen til en CO2 neutral fremtid med grønnere energi for alle. En ambition der kun kan lykkedes med et team af over 150 passionerede medarbejdere og ledere, der tænker ud af boksen og skaber løsninger baseret på ordentlighed, kunden i fokus og ekspertise.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Exodraft Energy A/S, Ibæk Strandvej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/20ecc303-f11f-47d5-aa4d-cd1f22fb4de8