Systemstærk Customer Service Coordinator med stort servicegen til BackIIBasics

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du levere Danmarks bedste kundeservice, og er du samtidig den administrative koordinator, der kan holde mange bolde i luften på samme tid? – så er du måske lige den Customer Service Coordinator, vi står og mangler!

Jobbet

I jobbet som Customer Service Coordinator, som er en nyoprettet stilling, vil du få en spændende og travl hverdag med mange udfordringer og med daglig kontakt til kunder og samarbejdspartnere i ind- og udland. Du samarbejder med din nye kollega, som bliver medansvarlig for din oplæring/introduktion, og vil sørge for, at du kommer godt ombord.

  • Du er det smilende og servicemindede ansigt udadtil, og du får ansvaret for al ordrebehandling for kunder i USA, UK og Irland
  • Du planlægger og koordinerer leveringer med vores logistikpartnere og sikrer, at vores kunder får deres varer til tiden
  • Du sørger for at fakturere kunder og hjælper med at følge op på betalinger
  • Du supporterer også teamet med forefaldende opgaver som f.eks. kurerpakker
  • Du står for at booke og følge op på transporter fra vores leverandører til vores lagre


Kvalifikationer og kompetencer

Du kan begå dig ubesværet på engelsk og gerne tysk eller et andet fremmedsprog, og du trives i krydsfeltet mellem kundeservice, logistik og økonomi.

Du trives med mange forskelligartede opgaver og arbejder selvstændigt med et godt overblik samtidig med, at du har øje for vigtige detaljer omkring dine arbejdsprocesser.

  • Som person har du en positiv udstråling og yder Danmarks bedste kundeservice med klar og opsøgende kommunikation med vores kunder og leverandører
  • Du er struktureret, vedholdende og har fokus på, at ordreprocessen kører optimalt
  • Du har sikkert en videregående uddannelse og gerne mindst 3-5 års erfaring fra lignende stilling
  • Du behersker Microsoft Office pakken (Word, Excel) til fulde, og har du erfaring med Dynamics 365 Business Central eller andre lignende systemer, vil det være en fordel.


Praktiske oplysninger

Virksomheden har kontor i hyggelige lokaler i Vejle og kan blandt andet tilbyde deltagelse i årlige firmaarrangementer.

Medarbejderne siger om virksomheden:

”Jeg vil fremhæve det gode interne samarbejde, muligheden for faglig udvikling og fleksibiliteten”

”Hos BackIIBasics har man ansvar for sine egne opgaver og frihed til at administrere sin arbejdsdag efter behov. Der er god kommunikation på tværs af teams og gennemsigtighed i organisationen.”

”Firmaet er præget af en hyggelig og afslappet atmosfære, engagerede kollegaer, meget frihed til at udføre/tage beslutninger vedr. egne opgaver, stor fleksibilitet i forhold til ens arbejdsliv og privatliv.."

Ansøgningsfristen er den 31. marts  2024.

Vi holder løbende samtaler,  så tøv ikke med at sende din ansøgning / CV snarest.
 

Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team A/S.


Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og vikarbureau med lokale afdelinger i Danmark.
Vi har 40 års erfaring inden for personaleløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi yder altid en service af høj kvalitet og har tæt personlig kontakt til både vores kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

TEMP TEAM A/S - Allerød, M.D. Madsensvej, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001355

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook