Tag med til ind­vielse af ny vandre­sti ved Tør­skind Grus­grav

Foto: Vejle Kommune . Vandrestien 'Tidsrejse i Vejle Ådal' ved Tørskind Grusgrav er en spændende oplevelse. Stien rundt er kun 1.5 km, men den er krævende op og ned af ådalens skrænter.
Profilbillede
dato

Kom og oplev den ny vandresti ved Tørskind Grusgrav og lydfortællingerne: 'Tidsrejse i Vejle Ådal'.

Er du vild med at gå i naturen? Så har du nu muligheden for at opleve den splinternye vandresti ved Tørskind Grusgrav.

Program for dagen:

  • Velkomst og åbning
    Velkomst og åbning af vandrerute og lydfortællinger ved Søren Peschardt, formand for Klima-, Natur- og Miljøudvalget og Dan Arnløv Jørgensen, formand for Kultur og Idrætsudvalget.
  • På tidsrejse i ådalen
    Vandretur på den nye rute med lydfortællinger – hele ruten ned til åen og retur eller alternativt langs med Refsgårdeskrænten, og tilbage til rundvisning i Tørskind Grusgrav.

Vejle Kommune er vært med en lille forfriskning.

Vandrestien 'Tidsrejse i Vejle Ådal'

Vandrestien er ca. 1, 5 km med syv lytteposter, som tager besøgende med på en tidsrejse i området. Ruten går langs med og ned over den stejle Refsgårdeskrænt, ned til Vejle Å og retur til Tørskind Grusgrav.

Det er en krævende rute i kuperede terræn. Som alternativ til at hele følge ruten, er det muligt at gå frem og tilbage langs Refsgårdeskrænten, og køre ned til parkeringspladsen ved åen, hvor de resterende lytteposterne er placeret.

Tidspunkt: 12. maj fra 13.00 - 15.00

Mødested: Tørskind grusgrav

Praktiske detaljer: Husk lange bukser og fornuftigt fodtøj til at gå på stier i naturen.

Kilde: Vejle Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook