Tømrer/snedker søges til bordplade- og køkkenmontage med stor frihed og attraktiv løn

dato

Opgaverne strømmer ind, og vi mangler derfor flere stærke profiler, der kan levere kvalitet og gode kundeoplevelser – hver gang.
Er du typen, der sætter en ære i dit håndværk, og som trives med frihed i hverdagen? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hvad får du hos os?

  • Fast job i en veldrevet virksomhed med stærkt ry i branchen

  • Grundig oplæring i bordplademontage

  • Egen fuldt udstyret servicebil

  • Attraktiv løn

  • Sundhedsordning med hurtig behandling

  • Løbende sparring og fælles møder

  • Nyt arbejdstøj 2 gange årligt

  • Frihed under ansvar – hos os planlægger du din egen arbejdsdag

Sådan ser din hverdag ud

Du starter din arbejdsdag hjemmefra og kører i din servicebil direkte ud til kunderne. I begyndelsen vil opgaverne primært bestå af bordplademontage, men på sigt vil du også arbejde med komplette køkkenmontager og håndtere de opgaver, der følger med køkkenmontage. Derudover vil der løbende være forskellige service- og vedligeholdelsesopgaver. Du får stor frihed til selv at prioritere dine opgaver og planlægge din dag, så du skaber de bedste løsninger for kunden.

Hvem er du?

  • Uddannet tømrer/snedker eller tilsvarende erfaring

  • Kvalitetsbevidst og detaljeorienteret

  • Struktureret og løsningsorienteret

  • Ansvarsfuld og selvkørende

  • God til kunder og samarbejde

  • Taler og skriver dansk

  • Fleksibel og omstillingsparat

  • Kan bruge tablet og telefon som arbejdsredskab

Sådan søger du

Send din ansøgning hurtigst muligt – vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Ved jobsamtalen vil vi bede om at få forevist en straffeattest.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Laue Kjær Sørensen på mobil 4031 5792.

Hos Raunstrup tror vi på ordentlighed, kvalitet og gode mennesker.

Raunstrup ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer alle kvalificerede til at søge.

Raunstrup Bygningsservice er en del af Raunstrup A/S, som er en moderne og nytænkende landsdækkende byggekoncern med over 480 ansatte og afdelinger i Aarhus, Randers, Silkeborg, Aalborg, Vejle, Glostrup, Ringsted og Odense. Virksomheden blev grundlagt i 1967 af Ove Glerup som Raunstrup Tømrer- og Snedkerforretning i Raunstrup, syd for Løgstør. Siden da har Raunstrup konstant udviklet sig – ikke mindst gennem opkøb af andre større håndværkervirksomheder. Raunstrups stærke kompetencer indenfor bygningsservice samt total-, hoved- og fagentrepriser, har dannet grundlag for virksomhedens positive udvikling de seneste år.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Raunstrup Bygningsservice A/S, Karetmagervej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c771ffad-0dbf-477a-bab7-998f19424ade

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet