Torben Elsig-Pedersen stiller op for Radikale Venstre

Torben Elsig-Pedersen stiller op for Radikale Venstre til KV-21
Profilbillede
dato

Blå bog

Torben Elsig-Pedersen er 56 år gammel og stiller op for partiet Radikale Venstre

Han er formand for børne- og familieudvalget, byrådsmedlem, næstformand i Kultur- og Idrætsudvalget, medlem af klimaudvalget, bestyrelsesmedlem i Billund Lufthavn, arbejder desuden som redaktør og er indehaver af Magasinhuset.

Hans fritidsinteresser består af at løbe, cykle og gå i fitnesscenter. Derudover læser han en bog i ny og næ og vandre - nogle gange på Camino-ruten i Spanien. Torben er gift og har tre voksne børn og to børnebørn.

Han har boet i kommunen siden 1989. Nuværende bor han i Gadbjerg og driver sin virksomhed fra gågaden i Vejle.

Hvad betyder Vejle Kommune for dig?

"Vejle Kommune er et fantastisk sted. Vejle by byder på en lang række kulturelle oplevelser, restauranter, caféer, og alt hvad en større provinsby bør byde på. Desuden er hele kommunen attraktiv med store naturværdier, fjorden og skovene."

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?

"Jeg ønsker fortsat at gøre en forskel, for at Vejle er et godt sted at bo for alle aldersgrupper. Min erfaring med politisk arbejde og mange års erfaring med interessevaretagelse for landets efterskoler og DGI gør, at jeg kender til det politiske spil både lokalt og på landsplan. Jeg mener, der er behov for politikere, som både kan spille med lokalt og har erfaring med at sætte landspolitiske dagsordener."

Hvad er dine politiske mærkesager?

"- Bedre normeringer og mere uddannet pædagogisk personale i vores dagtilbud.

- 2 voksne i hver klasse i indskolingen.

- Skabe et sammenhængende børneliv, så ALLE børn får de bedste livs- og udviklingsbetingelser.

- Turbo på den grønne omstilling – tage ansvar for biodiversitet og klima.

- Stop for dumping af havneslam i Lillebælt, fordi vi skal have en ren fjord.

- Styrke bosætning og kollektiv trafik i vores lokalområder."

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?

"Få skabt en kultur i Vejle byråd, så vi får skabt resultater i stedet for nøl og politiske drillerier.

Som formand for børne- og familieudvalget gennem de sidste fire år ved jeg, at det kan lade sig gøre at skabe resultater på tværs af politiske forskelle. Det er faktisk lykkedes gennem politisk lederskab på børne- og familieområdet. Den kultur ønsker jeg udbredt til resten af byrådet. "

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook