Af: Lene Hansen // Høreekspert
Høretab kommer ofte snigende. Vi bemærker måske ikke selv de små ændringer, der stødt og roligt sniger sig ind. Forandringerne kan være så små over flere år, så hørelsen opleves ikke anderledes af os selv.
Måske bemærker omgivelserne det før end, man selv gør. Det kan også skyldes, at man har svært ved at erkende, at man har et problem. Alle andre kan vel bare tale lidt højere og tydeligere? I øvrigt får fjernsynet også et nyk eller to opad i volumen, hvilket ikke altid falder i god jord hos naboen, hvis man bor i rækkehus eller lejlighed.
Når vi hører dårligt, og ikke får gjort noget ved det, kommer hjernen automatisk på unødvendigt overarbejde. Den skal i højere grad kæmpe for at orientere sig. Kommer der nogen nærmere bagfra, når vi er ude at gå tur? Eller kommer der nogen ind ad bryggersdøren?
Camille og Lene fra Høreekspert står altid klar til at hjælpe dig med et af hverdagens største problemer; hørelsen (Foto: Høreekspert)
Balancen bliver faktisk også dårligere, og der har længe været påvist en sammenhæng imellem ubehandlet høretab og faldulykker. Når man har høretab og sidder i forsamlinger, mister man måske også et eller flere ord i samtalen:
”Har du svært ved at høre?” bliver måske hørt som ”Har Ruth været ude at køre?”
Det er sjovt, som det står her, men det er ikke spor sjovt for den, der skal svare på det. Man ved godt, man hørte forkert, for de to i samtalen har ingen fælles bekendte, der hedder Ruth. Og så har man tre muligheder:
1) Lade som om, at man overhørte det og skynde sig at skifte emne.
2) Sige ”hvabehar”
3) Svare i øst, når man er blevet spurgt i vest – nogle gange til stor morskab for resten af selskabet.
Når man så kommer hjem fra det selskab, kan man mærke trætheden. Man har ikke kun brugt unødige ressourcer i hjernen på at høre, hvad der er blevet sagt. Man har også kæmpet med at se ud som om, at man har hygget sig. Man har grinet, når de andre har grinet. Man hørte godt 90% af vitsen, men man mistede lige pointen.
Og endnu værre mister vi lige så stille lysten til at deltage i arrangementer, fordi det er så anstrengende. Dermed bliver vores sociale kontakt desværre også stille og roligt indskrænket, og det ved vi alle, er noget skidt.
Er du udfordret på hørelsen, så er første skridt at få taget en høreprøve og få en viden om, hvordan din hørelse står til. Kan du hjælpes med høreapparater, vil du blive tilbudt at prøve et sæt. Du vil også blive fortalt, at du har frit valg, om du går videre i offentligt eller privat regi. Der findes høreklinikker og ørelæger rundt om i de lidt større byer.
Høreekspert kommer til dig (Foto: Høreekspert)
Høreekspert er en mobil høreklinik og har udstyr til at komme hjem til dig. Det er både uforpligtende og gratis. Vi kan kun opfordre til, at få hørelsen tjekket, så du kan blive klogere på, om du kan blive hjulpet og dermed blive bedre hørende igen.
Lene Frost Hansen
Audiolog og indehaver
Tlf. 61 76 48 36
kontakt@hoereekspert.dk
www.hoereekspert.dk