Brænder du for det gode arbejdsmiljø og har du lyst til ledelse? Vil du gøre en forskel, hvor patienten sættes først? Er et højt serviceniveau en selvfølgelighed for dig og vil du være en del af et fantastisk team? Så er det nu, du skal gribe muligheden og blive en del af Portørafdelingen på Vejle Sygehus.
Portørafdelingen på Vejle Sygehus søger pr. 1. januar 2026 en ny teamleder til en fast stilling på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er dagtid på hverdage.
Om os
Portørafdelingen på Vejle Sygehus er en del af Serviceafdelingen på Sygehus Lillebælt. Sygehus Lillebælt består af Kolding Sygehus, Vejle Sygehus og Middelfart Nærhospital.
Vi løser en bred vifte af opgaver – fra patientrelaterede funktioner som transporter, hjertestop- og traumeassistance, til forsyningsopgaver som affaldshåndtering og madlevering. Vi varetager desuden kapelfunktion, linneddepot og chaufføropgaver mellem sygehusene og til praktiserende læger.
Om jobbet
Som teamleder i Portørafdelingen på Vejle Sygehus vil du have til opgave at understøtte den daglige drift i både Portør- og Transportafdelingen samt også bidrage aktivt til koordinering, udvikling og kvalitetssikring af afdelingens opgaver. Stillingen indebærer både driftsmæssige- og ledelsesmæssige opgaver, med fokus på samarbejde, effektivitet og arbejdsmiljø.
I Portørafdelingen ser vi os som vigtige samarbejdspartnere, der er med til at sikre gode, trygge og effektive patientforløb. Det betyder, at det tværgående samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger er helt afgørende for, at vi lykkes. Vi forventer, at du læser mere om Serviceafdelingen på Sygehus Lillebælt: https://sygehuslillebaelt.dk/afdelinger/stab-og-service/serviceafdelingen.
Vi ønsker, at du kan sige ja til det meste af nedenstående:
- Forstår og er indstillet på at arbejde efter den bedste kvalitet og service med fokus på ”Patienten først”. Vi forventer, at du læser og forholder dig til følgende https://sygehuslillebaelt.dk/om-os
- Bred erfaring inden for portørfaget. Er uddannet portør – eller er villig til at gennemføre portøruddannelsen
- Har kendskab til – eller interesse for – ledelse, økonomistyring og arbejdsplanlægning
- Er indstillet på at gennemføre obligatorisk kursus i arbejdsmiljø
- Rutineret IT-bruger og i stand til at anvende IT som ledelsesværktøj i det daglige arbejde
- Er holdspiller med gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø
- Har evne til at skabe overblik og bevare roen i pressede situationer
- Har interesse i og er nysgerrig på udvikling, effektivisering samt bæredygtighed
- Er troværdig, engageret og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Har gode kommunikationsevner og evne til at motivere og støtte kolleger
- Kan håndtere at arbejde i en organisation præget af travlhed, uforudsigelighed og kontinuerlige forandringer.
Som Teamleder i Portørafdelingen vil dine arbejdsopgaver og ansvarsområder være:
- Indgå i den daglige bemanding efter behov – både i Portørafdelingen og i Transportafdelingen
- Tage ansvar for og vedligeholde afdelingens bilpark
- Koordinere vagtplan i tæt samarbejde med Overportøren
- Agere stedfortræder for Overportøren i dennes fravær
- Bidrage til, at afdelingens budget overholdes
- Introducere og oplære nye medarbejdere i samarbejde med relevante kolleger
- Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS) i samarbejde med Overportøren
- Deltage i planlægning og gennemførelse af forandrings- og udviklingstiltag i afdelingen.
Vi tilbyder dig:
- Et meningsfuldt og varieret job, hvor din indsats gør en forskel
- En god og kompetent oplæring
- En synlig og støttende ledelse
- Et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab
- En afdeling præget af sammenhold, respekt og ambitioner
- Et arbejdsfællesskab, hvor alle bidrager aktivt til at løfte opgaverne
- Et tværfagligt samarbejdsmiljø med plads til dialog og udvikling
- En kultur, hvor vi siger "Vi” før vi siger ”Jeg"
- En arbejdsplads, hvor læring og vidensdeling er en naturlig del af dagligdagen.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Overportør Brian Dupont. E-mail: brian.dupont@rsyd.dk.
Ansøgning og ansættelsesvilkår
Ansøgningsfristen er d. 11. november 2025. Der forventes, at der afholdes samtaler d. 18. november 2025.
Ansættelse er pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Vi indhenter straffe- og børneattest ved ansættelse og referencer efter aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/58e959f1-b413-4c58-a22e-bc56947921d6